Har du bred erfaring fra VVS-branchen, og har du lyst til at dele ud af din viden til den kommende generation af teknikere? Mercantecs samlede VVS-, -klima- og damp-uddannelser er kommet godt fra land i Viborg, og vi er nu et stærkt, fagligt team med 8 undervisere. Vi har mange skønne elever og kursister – ja faktisk så mange, at vi en gang imellem har brug for lidt ekstra hjælp.
Vi søger en kollega, som har mulighed for at træde til, når vi har svært ved at få hverdagen til at gå op. Det kan være, vi skal på uddannelse. At vi har store elev-hold, som kræver et par ekstra hænder. At vi har folkeskoleelever på brobygningsforløb. Eller at vi bliver ramt af sygdom. Og i de situationer, vil vi gerne kunne ringe til
dig. Nogle ting kan vi planlægge i god tid (uddannelse, store elevhold, brobygning), og andet vil være mere akut.
Vi leder derfor efter en kollega, som har en fleksibel hverdag, og som har lyst til og interesse i at være med til at uddanne unge og voksne til en rigtig spændende branche.
Måske er du på vej på pension, og har lyst til en mere fleksibel tilknytning til arbejdsmarkedet – eller måske er du selvstændig og har mulighed for at passe dine øvrige opgaver sammen med timer hos os? Uanset din situation, så giv gerne Mette et ring på tlf. 2090 0484 og hør mere om mulighederne for at blive en del af teamet.
Din hverdag som underviser i vores team Du kommer ind i et team, hvor vi har fokus på at gøre hver enkelt elev så dygtig som muligt, og hvor vi støtter op om hinanden og hinandens faglighed. Du behøver ikke være nervøs for, at du skal ”stå ved tavlen” i timevis og kæmpe dig igennem lange præsentationer og teori. De fleste gange du kommer for at hjælpe os, vil du være ”ekstra mand” og derfor primært have fokus på at vejlede og støtte eleverne, mens de arbejder med praktiske opgaver og virkelighedsnære problemstillinger.
Hvis du vikarierer på et længere forløb, har vi selvfølgelig gjort undervisningsmaterialet klar til dig, og vi står også klar med hjælp og støtte til dig. Vi forstår, at undervisning måske er nyt for dig, og at du måske ikke har prøvet at undervise før.
Hos os får du:
- Et inspirerende læringsmiljø, hvor VVS-energi og klimateknik er i fokus.
- Grundig oplæring fra erfarne undervisere.
- En fleksibel ansættelsesform hvor du selv kan sige til/fra på opgaver og timer/perioder
- Mulighed for at bidrage til den kommende generation af dygtige håndværkere
Hvem er du? Det vigtigste for os er, at du har lyst til at give din viden og erfaring videre til vores elever og kursister. Du har et fleksibelt mindset, og du har det ok med at møde ind og bidrage til teamet og til elevernes læring med forholdsvis kort varsel. Vi leder efter en kollega, som
- Har bred erfaring med VVS-faget og gerne en uddannelse som VVS-energitekniker eller tilsvarende.
- Har interesse for undervisning og evne til at formidle dit fag til andre
- Er interesseret i at arbejde tæt med mennesker og skabe relationer.
- Er teknisk nysgerrig og motiveret for løbende læring.
Interesseret? Har du lyst til at høre mere om stillingen, og om hvordan din tilknytning til vores team kan se ud, så ring gerne til uddannelsesleder Mette Gaml-Sørensen på 2090 0484.
Du sender din ansøgning elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er den 8. april 2026, og samtaler forventes afholdt den 15. april 2026.
Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om os som arbejdsplads
her.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores team.