WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Timelønnede medarbejdere søges til Sirius Eskebjerg Assensvej
Sirius Eskebjerg - Svendborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Timelønnede medarbejdere søges til Sirius Eskebjerg Assensvej
Sirius Eskebjerg - Svendborg

Timelønnede medarbejdere søges til Sirius Eskebjerg Assensvej

Har du fokus på respekt, trivsel og fællesskab på specialområdet?
Så er du måske en af vores nye timelønnede medarbejdere til bostederne Sirius Eskebjerg & vores nyopstartede Sirius Assensvej.

Vil du bruge din faglighed til at skabe et trygt, nærværende og udviklende hjem for voksne med særlige behov og komplekse problemstillinger?

Hos Sirius Eskebjerg og Sirius Assensvej på Sydfyn søger vi lige nu engagerede og fagligt velfunderede timelønnede medarbejdere, der ønsker at arbejde på et bosted, hvor struktur, nærvær og refleksion danner grundlaget for vores beboeres trivsel og livskvalitet. Her bliver du en del af et mindre, tæt og fagligt stærkt team, hvor samarbejde, humor og refleksion går hånd i hånd.

Om Sirius

Sirius er botilbud for voksne med særlige støttebehov. Hver beboer har sit eget rummelige værelse med gode muligheder for ro og privatliv, mens vores hyggelige fællesarealer og udeområder indbyder til samvær og aktiviteter.

Hos Sirius sætter vi altid mennesket først. Vi tilrettelægger støtten med afsæt i den enkelte beboers behov og ressourcer, så alle mødes med respekt, oplever tryghed og får mulighed for at udvikle sig i eget tempo.

Vi tror på, at udvikling sker gennem trivsel. Derfor er grundstenene i vores pædagogiske arbejde nærvær, faglighed og vedholdenhed. Det betyder, at vi er til stede i relationerne, arbejder ud fra specialiseret viden og står fast – også når arbejdet kræver ekstra tålmodighed og ro.

Om dig

Vi ser gerne, at du er socialfagligt uddannet – eller under uddannelse – fx pædagog eller pædagogisk assistent. Alternativt har du erfaring med målgruppen og gerne fra arbejde på bosted.

Du trives i en hverdag, der ikke altid er forudsigelig, og hvor samarbejde og struktur er afgørende for beboernes trivsel.

  • Vi lægger særlig vægt på dine personlige og relationelle kompetencer. Vi søger en kollega, der:

  • Arbejder anerkendende, inddragende og respektfuldt – både over for beboere og kolleger

  • Har autenticitet og kan bevare ro og overblik i pressede situationer

  • Er initiativrig og opsøgende i kontakten med beboerne og skaber tryghed og tillid

  • Er omstillingsparat og ser muligheder – også i komplekse situationer

  • Bidrager aktivt til fællesskabet og ser samarbejde som en forudsætning for kvalitet

  • Har lyst til at indgå i praktiske opgaver sammen med beboerne som en naturlig del af det pædagogiske arbejde

Din rolle

Som timelønnet medarbejder på Sirius bliver du en vigtig del af beboernes hverdag og udviklingsforløb. Du bidrager til at skabe struktur, tryghed og nærvær og understøtter meningsfulde aktiviteter, der styrker beboernes trivsel og mestring.

Du har ikke kontaktpersonsrolle, men arbejder tæt sammen med de faste medarbejdere og støtter op om deres arbejde omkring beboerne. Det indebærer blandt andet, at du bidrager til den pædagogiske indsats, følger aftalte strukturer og deltager aktivt i hverdagen.

Arbejdet rummer både praktiske og relationelle opgaver, og det er vigtigt, at du trives med at tage del i hverdagen og byder ind med observationer og refleksioner, der kan styrke den samlede indsats.

Hvorfor os?

Sirius er en del af Den Socialfaglige Organisation – en værdibåret, landsdækkende virksomhed, der driver en række botilbud, kvindekrisecentre og forsorgshjem. Organisationen hviler på fem stærke kerneværdier: respekt, inddragelse, trivsel, fællesskab og faglighed.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor værdierne ikke blot er ord, men afspejles i den daglige praksis – både i mødet med beboerne og i samarbejdet kolleger imellem.

Vi tilbyder dig

  • Et fagligt stærkt og specialiseret botilbud i smukke omgivelser

  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og humor

  • Fokus på trivsel hos både beboere og medarbejdere

  • Fast timeløn

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, ordentlighed og et stærkt socialfagligt værdigrundlag

Praktisk information

Vagterne er dag-, aften- og døgnvagter samt weekendarbejde.

Du skal have kørekort til almindelig bil. Derudover er en tilfredsstillende straffe- og børneattest en forudsætning for ansættelse.

Vil du vide mere, kan du sende en sms med ønske om opringning til daglig leder Nick Westphal Larsen på tlf. 22 25 24 54 (hverdage i dagtimerne), hvorefter du vil blive kontaktet.

Du kan også læse mere på www.siriusbotilbud.dk.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket.

Vi glæder os til at høre fra dig

Firma Sirius Eskebjerg Følg
Kontaktperson Nick Westphal Larsen
Arbejdsadresse Eskebjergvej
Postnr.: 5762
Kommune Svendborg
Telefonnr. 22252456
Ansøgningsfrist 30/04/2026
Valgt stilling