Er du typen, der ikke går på kompromis med hverken samlinger eller finish? Så har vi et projekt midt i København, hvor der er brug for to skarpe tømrere, der går op i ordentligt håndværk. Opstart er d. 22/6 kl. 7.
Hverdagen som tømrer hos vores kunde
Du bliver en del af en byggeplads, hvor tingene bliver gjort rigtigt – og hvor kvalitet vægtes højere end hurtige løsninger. Opgaverne er alsidige og kræver, at du kan arbejde selvstændigt, men også fungere godt i makkerpar. Der er rygepolitik på alle pladser, som skal overholdes. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Montering af vinduer
Udbedring af svampeskader, inkl. udlusning og behandling
Konstruktionsarbejde i forbindelse med renovering
Tagarbejde
Sådan er du som tømrer
Du er en tømrer, der kan sit håndværk og tager ansvar for det, du laver. Du går ikke på kompromis med kvaliteten og kan arbejde både selvstændigt og sammen med en makker. Vi forventer, at du:
Er uddannet tømrer med erfaring
Er dansktalende
Har erfaring med renovering – gerne også svampeskader
Har sans for detaljer og kvalitet
Er stabil og møder til tiden
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.
| Firma | Viktech København Følg |
| Kontaktperson | Line Kirkeby |
| Arbejdsadresse | Valhøjs Alle |
| Postnr.: | 2610 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | +4569663884 |
| lan@viktech.dk | |
| Ansøgningsfrist | 19/06/2026 |