Transportministeriet har det overordnede ansvar for en markant og synlig del af Danmarks kritiske infrastruktur i Danmark. Derfor prioriterer vi en effektiv og sikker drift højt. Det gælder også på it-området.
Da vores it-medarbejder efter mange år har valgt at gå på pension, søger vi en kollega, der kan overtage denne centrale og meget selvstændige rolle i departementet.
Du får ansvar for en række selvstændige arbejdsområder og en stor berøringsflade i huset. Din måske vigtigste opgave er den daglige kontakt og et tæt samarbejde med vores it-leverandør, Statens It. Du kommer også til at arbejde med vores informationssikkerhed, herunder sikre, at departementet og dets medarbejdere er opdaterede på IT-sikkerhedsområdet.
Vi er en lille it-enhed, der tæller dig og en chef, men du vil i din hverdag også samarbejde med blandt andre vores sagsstyringsenhed, vores beredskabsenhed og vores webredaktør. Derudover vil du jævnligt komme rundt blandt dine cirka 160 kollegaer i huset.
Transportministeriet er et hus med stærk faglighed og stort fokus på kerneopgaven samt et godt, socialt fællesskab. Så selvom du er en del af en lille enhed, er du samtidig en del af et levende og imødekommende hus.
Om stillingen Din primære opgave er at varetage kontakten med Statens It i forbindelse med driftsmiljøer, platform‑ og infrastruktur‑services.
Vi leder derudover efter en person, der har erfaring med arbejdet med informationssikkerhed og compliance. Du skal bl.a. bidrage til at sikre, at vores informationssikkerhed lever op til kravene i ISO 27001, NIS 2 samt de tekniske minimumskrav for statslige myndigheder.
Dine opgaver vil også omfatte at:- Udarbejde og vedligeholde relevante politikker og instrukser
- Udarbejde risikovurderinger for centrale systemer mv.
- Arbejdet med at sikre awareness på IT-sikkerhedsområdet i departementet
- Vedligeholdelse og fejlsøgning på systemer og applikationer sammen med Statens It
Vi lægger vægt på, at du:- Har en relevant uddannelse, en grundlæggende it-forståelse og gerne nogle års erfaring fra en lignende stilling
- Selvstændigt kan tilrettelægge dit arbejde og prioritere dine opgaver
- Kan etablere og vedligeholde løbende dialog med Statens It
- Har en veludviklet samarbejdsevne – både indadtil og udadtil
- Kan udarbejde sikkerheds‑ og driftsrapporter til ledelsen og til Statens It
- Er initiativrig og ikke bange for at stille kritiske spørgsmål
- Har kendskab til MS Office og IOS produkter
- Har kendskab til informationssikkerhed, herunder ISO27001
- Har kendskab til ISMS (vi bruger Control Manager, men det er ikke et krav, at du kender det)
Formidling er alfa og omega i et departement. Du skal kunne skrive g formidle konkrete politikker og retningslinjer til dine kollegaer i departementet. Endvidere er det vigtigt, at du forstår betydningen af rapportering, herunder til husets ledelse.
Da du har mange forskelligartede opgaver, er det desuden vigtigt, at du er struktureret og har en løsningsorienteret arbejdspraksis, så du kan bevare overblikket og sikre fremdrift på dine opgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår Aflønning sker som udgangspunkt efter OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftalen HK/STAT eller anden relevant overenskomst afhængigt af uddannelsesmæssig baggrund. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Sådan søger du Send os din ansøgning, og vedhæft dit eksamens- eller uddannelsesbevis med karakterudskrift fra relevant uddannelse. Vi skal have modtaget din ansøgning
senest 7. maj 2026. Du søger stillingen via linket til højre for opslaget. Vi indkalder løbende til samtaler.
Du er meget velkommen til at kontakte enhedschef Isabella Uldal på telefon 4171 2700, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til arbejdet i Transportministeriet.
Skriv meget gerne i din ansøgning, hvor du har set stillingsopslaget.