WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Troldebo søger ny dagtilbudsleder til aldersintegreret dagtilbud med stærke værdier
Troldebo, Integreret institution - Greve
Antal ledige jobs
64
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Troldebo søger ny dagtilbudsleder til aldersintegreret dagtilbud med stærke værdier
Troldebo, Integreret institution - Greve
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Centersygeplejerske med weekend vagt p.t hver 9 uge søges til Greve kommunes Midlertidig pladser
Center for Sundhed og Pleje - Greve
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Natur- og miljøteamet i Greve Kommune
Center for Teknik og Miljø - Greve
Ansøgningsfrist: 29/07/2026
favourite-job-icon
SSA til aftenvagt
Center for Sundhed og Pleje - Greve
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Teamleder
Langagergård Plejecenter - Greve
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Frisk chauffør til trækker/ trailer søges
J.O. RASMUSSEN & CO. A/S - Greve
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Tesla-mekaniker søges – Bliv en del af Danmarks prisvindende Tesla Approved Body Shop
Andersen & Martini A/S - Greve
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Vi søger dedikerede timelønnede vikarer til bostedet Vangeleddet
Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter - Greve
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
2 pædagoger søges til Møllehaven
Møllehaven, Integreret institution - Greve
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
favourite-job-icon
Greve Kommune søger to ergoterapeuter – en til døgnrehabilitering og en forløbskoordinator til den patientrettede forebyggelse.
Træningsenheden - Greve
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Forebyggelseskonsulent søges til Træningsenheden i Greve Kommune
Træningsenheden - Greve
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Troldebo søger ny dagtilbudsleder til aldersintegreret dagtilbud med stærke værdier

I Troldebo møder børn, forældre og medarbejdere hver dag et dagtilbud, hvor omsorg, nærvær og anerkendelse er fundamentet for fællesskabet.

Vi er et aldersintegreret dagtilbud med 36 vuggestuebørn og 56 børnehavebørn fordelt på to huse på samme matrikel, og vi søger nu en dagtilbudsleder, der kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores dagtilbud.

Drømmer du om at lede et dagtilbud, hvor relationer, faglighed og fællesskab går hånd i hånd? Har du lyst til at være en synlig og nærværende leder for engagerede medarbejdere, børn og forældre? Så er Troldebo måske dit næste ledelseskapitel.

Hvem er du?
Du brænder for ledelse og for at skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring og udvikling. Du er fagligt velfunderet og kan omsætte pædagogiske mål til praksis i hverdagen. Som leder er du synlig, tydelig og nærværende, og du formår at skabe følgeskab gennem dialog, tillid og inddragelse.

Du har blik for både drift og udvikling og trives i samarbejdet med medarbejdere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Samtidig kan du arbejde struktureret med økonomi, administration og ressourcestyring, så der skabes de bedste betingelser for kerneopgaven.

Om Troldebo
Troldebo består af en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling fordelt på to huse. Personalegruppen rummer både erfarne medarbejdere og nyere kolleger, som sammen arbejder for at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for alle børn.

I Troldebo arbejdes der med inkluderende fællesskaber for børn med specialpædagogiske behov i tæt samarbejde med PPR og andre faggrupper. Det betyder, at der i en af børnehavegrupperne er 16 børn tilknyttet, hvoraf 4 af børnene er visiteret dertil. Vi søger derfor en leder, der ser værdien i tværfagligt samarbejde og har blik for børns forskellige forudsætninger.

Som dagtilbudsleder bliver du en del af Greve Kommunes dagtilbudsområde, hvor du indgår i et stærkt lederfællesskab med mulighed for sparring, videndeling og fælles udvikling.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. august 2026. Første samtalerunde afholdes den 17. august efter kl. 14.00, og anden samtalerunde finder sted den 24. august efter kl. 15.00.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Helle Bak på telefon 20 21 07 22.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny leder velkommen i Troldebo.

Firma Troldebo, Integreret institution Følg
Kontaktperson Helle Bak Andersen
Arbejdsadresse Tjurgården
Postnr.: 2670
Kommune Greve
Telefonnr. 20 21 07 22
E-mail heba@greve.dk
Ansøgningsfrist 12/08/2026
Valgt stilling