Nogle jobs dufter af nybagt brød. Andre af frisk kaffe. Det her gør ikke.
Vi leder ikke efter én, der er bange for at få beskidte hænder – vi leder efter én, der har lyst til et stabilt arbejde, gode kolleger og muligheden for en fast stilling.
Derfor får du den ærlige version fra starten: Der er støj. Der lugter indimellem knap så godt. Og det er fysisk hårdt arbejde.
Til gengæld går arbejdsdagen hurtigt, du får masser af motion i arbejdstiden, og du bliver en vigtig del af produktionen. Hvis du kan se mulighederne frem for udfordringerne, så læs videre
Vi søger en medarbejder til en vaskeafdeling i Maribo.
Der er tale om et 37 timers vikariat på daghold, som er langvarigt, og hvor der er rigtig gode muligheder for fastansættelse for den rette.
Hvad skal du lave?
Du kommer til at arbejde med påfyldning og tømning af store industrivaskemaskiner. Det betyder mange løft, en del buk og en arbejdsdag, hvor du sjældent står stille.
Det handler dog ikke kun om muskler. Du skal også kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket. Produktionen følger en bestemt rækkefølge, og det er vigtigt, at de rigtige serier bliver kørt på de rigtige tidspunkter, så resten af produktionen ikke går i stå.
Vi forestiller os, at du:
Har en god fysik.
Er mødestabil og tager ansvar.
Kan bevare overblikket – også når der er travlt.
Trives med at være en del af et team, hvor alle hjælper hinanden.
Vi tilbyder:
Langvarigt vikariat med gode muligheder for fastansættelse.
37 timer om ugen på daghold.
Løn efter overenskomst.
Pension, feriepenge og fritvalgskonto.
Løn:
175,14 kr. i timen samt pension, feriepenge og fritvalgskonto.
Efter 12 måneders ansættelse gives et tillæg på 9,20 kr. pr. time.
Arbejdstid:
Mandag – torsdag: 07.00 – 15.15
Fredag: 07.00 – 14.45
Sådan søger du:
Send dit CV til mail@vikarringen.dk
HUSK at skrive "MARIBO" i emnefeltet.
Kender du én, der ikke er bange for at tage fat og gerne vil have et arbejde med gode fremtidsmuligheder? Del gerne opslaget – det kan være, du hjælper den helt rigtige med at finde sit næste job.
| Firma | VIKARRINGEN ApS Følg |
| Arbejdsadresse | Naverland |
| Postnr.: | 2600 |
| Kommune | Guldborgsund |
| Ansøgningsfrist | 19/07/2026 |