WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/04/2026
favourite-job-icon
Uddannelsesjurist til Studieservice på Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole - København
Antal ledige jobs
22
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/04/2026
favourite-job-icon
Personalejurist til HR i Social- og Boligministeriet
Social- og Ældreministeriet - København
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Jurist ved Forsvarsstaben i København
Holmen: Nyholm - København
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af noget større - jurister til regulering og rådgivning i Finanstilsynet
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
Talentfulde jurister til Koncernjura
Energistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Jurist til tilsyn med skadesforsikring
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 08/04/2026
favourite-job-icon
Jurist til Ankenævnet på Energiområdet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Erfaren jurist til Finanstilsynets tilsyn med betalingstjenester
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) søger skarpe jurister
Datatilsynet - København
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Erfaren jurist til Koordinationssektionen ved Forsvarsakademiet, København
Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
Udbuds- og Enterprisejurist
CAPAX RECRUITMENT ApS - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
Jurist inden for ansættelsesret
CAPAX RECRUITMENT ApS - København
  •  

Uddannelsesjurist til Studieservice på Københavns Professionshøjskole

Har du en interesse for uddannelsesjura, og kunne du tænke dig at være en central rådgiver for ledelse, medarbejdere og studerende? Vil du spille en nøglerolle i at sikre overholdelse af lovgivning og samtidig skabe praktiske og løsningsorienterede rammer for uddannelsesadministrationen? Så er du måske den jurist, vi søger til Studieservice på Københavns Professionshøjskole (KP). 

Om jobbet
Som uddannelsesjurist i Studieservice bliver du en væsentlig aktør i en organisation under udvikling, hvor du med juridisk skarphed og solid dømmekraft vil skulle bidrage til at optimere de juridiske processer inden for uddannelsesområdet. I tæt samarbejde med ledelsen i Studieservice, KP's to andre uddannelsesjurister, et sagsbehandlerteam med ansvar for dispensationssager samt et bredt udsnit af interne samarbejdspartnere leverer du juridiske vurderinger, der kan omsættes direkte i ledelsens beslutninger og den daglige sagsbehandling inden for uddannelses- og forvaltningsret. Du vil også indgå i det omfattende arbejde med reformen, som er påbegyndt på KP, og som vil fylde mere over de næste år. 

Du vil indgå i håndteringen af komplekse juridiske sager som disciplinærsager, eksamensklager og klager over afgørelser, og du vil bidrage til at udarbejde interne retningslinjer og beslutningsgrundlag, som understøtter retssikkerheden for både studerende og medarbejdere. Desuden vil du deltage i sektornetværk og bringe viden om gældende regulering tilbage til organisationen for at sikre, at KP's praksis er up-to-date med gældende lovgivning. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Håndtere konkrete sager, herunder disciplinærsager, eksamensklager, klagesager og ansøgninger om dispensation
  • Udvikle og optimere juridiske processer i tæt samspil med administrative funktioner, så de fungerer effektivt i praksis
  • Understøtte reformarbejdet, herunder studieordninger
  • Deltage i udviklingen af nye procedurer og retningslinjer som en del af den løbende procesoptimering i Studieservice
  • Rådgive og være sparringspartner for ledelse og medarbejdere omkring fortolkning og anvendelse af love og regler på uddannelsesområdet
  • Udarbejde juridiske notater og beslutningsoplæg, der understøtter ledelsesbeslutninger på tværs af organisationen

Om dig
Du har interesse for uddannelsesområdet og motiveres af at skabe klare og holdbare rammer for både studerende og undervisere. Du arbejder helhedsorienteret og har blik for, hvordan uddannelsesjuridiske rammer og ændringer bedst bringes i spil i praksis i samarbejde med uddannelsesledere og kolleger. 

Herudover lægger vi vægt på:  

  • Du har en juridisk kandidatuddannelse eller tilsvarende. Nyuddannede kan også komme i betragtning. Administrativ erfaring er en fordel, gerne fra universitetsmiljøet eller anden offentlig forvaltning
  • Du har kendskab til de forvaltningsretlige principper og rammer
  • Du har nemt ved at læse og fortolke bekendtgørelser
  • Du har erfaring med at arbejde med bekendtgørelser og regelsæt på uddannelsesområdet
  • Du kan indgå som rådgiver for kolleger, uddannelsesledere og fakultetsledere og bidrage til juridiske vurderinger, der understøtter beslutninger og forbygger kommende problemstillinger
  • Du har evne til at balancere juridiske krav med praktiske og anvendelige løsninger
  • Du trives i et travlt arbejdsmiljø og bevarer overblikket – også når forudsætningerne ændrer sig undervejs

Om Studieservice på KP 
Studieservice er en central del af KP's administration og varetager alle studieadministrative opgaver fra optagelse til eksamen. Med en igangværende organisationsændring sigter vi mod at skabe et mere sammenhængende studiemiljø og en effektiv studieadministration, der leverer høj service og understøtter retssikkerheden for både studerende og medarbejdere. 

Vi tilbyder 

  • En spændende og udfordrende stilling med stort ansvar og indflydelse på den fælles opgaveportefølje
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring med kolleger
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid
  • Gode transportmuligheder med placering tæt ved Carlsberg Station 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse er med start den 1. juni 2026. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. 

Du ansættes som uddannelsesjurist med indplacering som konsulent eller evt. specialkonsulent eller chefkonsulent afhængigt af kvalifikationer, og ansættelsen er i henhold til overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. Der kan være mødeaktiviteter på KP's øvrige lokationer.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Aaby Hvidsteen på tlf.: +4520290500​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 14-04-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 og 18.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Firma Københavns Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Mette Aaby Hvidsteen
Kommune København
Telefonnr. 20290500
Ansøgningsfrist 14/04/2026
Valgt stilling