Motiveres du af at dygtiggøre studerende og elever inden for pleje- og sundhedsområdet?
Så er du måske den kollega, vi mangler i vores engagerede uddannelsesteam. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med højt til loftet, stor grad af frihed og ikke mindst et hold af dygtige og dedikerede kollegaer.
Vi søger en fagligt stærk og engageret konsulent med kommunal erfaring i uddannelse af sygeplejestuderende og sosu-elever.
Om stillingen
Du vil få hovedansvaret for sygeplejerskeuddannelsen i kommunen. Det indebærer planlægning og koordinering af klinikforløbene, tæt samarbejde med kliniske vejledere og uddannelsesinstitutioner, samt undervisning og refleksionsforløb med de studerende. Du skal desuden holde dig opdateret på løbende ændringer i semesterbeskrivelserne og sikre, at indhold og praksis er i overensstemmelse med gældende krav og mål.
Derudover vil du få ansvar for et par elevoptag om året.
På sosu-området er opgaverne fordelt mellem uddannelseskonsulenter, der har fokus på elevernes læring og progression, og elevansvarlige konsulenter, der varetager de arbejdsgiverrelaterede opgaver fx rekruttering, omsorgssamtaler, tjenstlige samtaler mv. I det daglige arbejde er der tæt samarbejde mellem alle konsulenterne om de enkelte elevforløb, da elevens læring og progression er tæt forbundet med trivsel og ansættelse. Sparring om og samtaler med eleverne er derfor ofte en fælles indsats mellem en uddannelses- og en elevansvarlig konsulent.
I Gentofte Kommune har vi også løbende sygeplejersker under specialuddannelse i borgernær sygepleje. Det er også uddannelseskonsulenternes opgave at varetage de administrative og koordinerende opgaver samt have refleksioner med kursisterne undervejs.
Vi tilbyder
Et alsidigt og udviklende job med stor frihed til at forme dine arbejdsopgaver og tilrettelægge din arbejdsdag. Du får en hverdag med både planlagte og uforudsigelige opgaver, hvor din faglighed og fleksibilitet kommer i spil.
Du bliver en del af et erfarent og engageret uddannelsesteam, hvor der er plads til både faglig fordybelse og et godt grin i hverdagen. Vi arbejder tæt sammen med daglig sparring, støtter hinanden og har en uformel tone, der gør det rart at gå på arbejde – også når tempoet er højt.
Du bliver ansat i Kvalitet og Udvikling; en stabsfunktion med ca. 30 ansatte. Her arbejder vi tværfagligt med bl.a. administration, digitalisering, kommunikation og sundhedsfaglig kvalitet og forbedring.
Vi spiser frokost sammen og har fælles morgenmad en gang om ugen. Vi har kontor tæt ved Hellerup station.
Stillingen rummer mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet.
Om arbejdsopgaverne
Din arbejdsdag bliver alsidig og dynamisk – med både planlagte opgaver og nye udfordringer, der opstår undervejs. Med teamet kommer du til at arbejde med:
• Planlægning af generelle og individuelle uddannelsesforløb for studerende og et par elevhold; herunder fordeling på klinik- og oplæringssteder
• Tilrettelæggelse og facilitering af workshops, undervisning og refleksionsdage for studerende, elever, vejledere og kursister
• Samarbejde med og understøttelse af oplærings- og kliniksteder og deres ledere og vejledere
• Bidrag til udvikling og kvalitet i kommunens samlede uddannelsestilbud
• Deltagelse i ERFA-grupper og netværksmøder – både internt og eksternt
• Samarbejde med uddannelsesinstitutioner som Københavns Professionshøjskole (KP) og SOSU H
Opgaverne kræver, at du har flair for administrative opgaver, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, og at du trives ved at arbejde tæt med ledere, kollegaer, driftsområder og eksterne partnere.
Den ideelle ansøger:
Det er meget vigtigt for os, at du trives med at arbejde i et mindre team. Derudover ser vi gerne, at du:
• Har erfaring med at arbejde med uddannelse af studerende og også gerne sosu-elever
• Har erfaring med og interesse for undervisning og vejledning
• Er uddannet sygeplejerske og har relevant videreuddannelse
• Har gode samarbejdsevner og en positiv attitude; gerne med erfaring i at arbejde konfliktnedtrappende
• Har stærke kompetencer inden for kommunikation og formidling
• Formår at bevare overblikket og kan mestre et foranderligt felt i en til tider uforudsigelig hverdag
• Arbejder ud fra en procesorienteret, kreativ og innovativ tilgang
• Viser initiativ, engagement og selvstændighed i arbejdet
• Har flair for struktur, planlægning og IT
Din ansættelse
Stillingen er på 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. maj 2026. Du bliver ansat i Kvalitet og Udvikling, som har lokaler på Rygårdsvænget 6, 2900 Hellerup.
Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Vi holder ansættelsessamtaler den 19. og den 20. marts 2026
Vi holder, ved behov, anden samtale den 23. marts 2026
Vil du høre mere om stillingen
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Charlotte Holm på chlm@gentofte.dk eller på mobil 21 58 66 37. Du er også velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Louise Ystrøm på lds@gentofte.dk eller på mobil 23 25 42 58.