Brænder du for at arbejde indenfor det kriminalpræventive område med en beskæftigelsesrettet dagsorden, og kan du lide at have en koordinerende funktion?
Så læs med her:
Forebyggelse og Sikkerhed, det ene af fem centre under driftsområdet Børn, Unge og Uddannelse, søger lige nu en uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler til det beskæftigelsesfaglige team i de kriminalpræventive indsatser. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober eller hurtigst muligt.
Du vil som vores nye kollega indgå i en afdeling med fagligt dygtige og engagerede uddannelses- og virksomhedskonsulenter, der arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte de unge i målgruppen for kriminalpræventiv indsats i deres vej væk fra kriminalitet og mod uddannelse eller beskæftigelse.
Målgruppen for indsatsen er aktivitets- eller jobparate unge i alderen 18-29 år, hvor der vurderes behov for en kriminalpræventiv indsats. Vi arbejder i afdelingen efter en klar politisk uddannelses- og beskæftigelsesstrategi på kriminalitetsområdet.
Strategiens hovedværktøjer er:
Om jobbet:
Stillingen som uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler er koblet på de kriminalpræventive, samarbejder i Østjyllands Politi og socialforvaltning, og indeholder blandt andet opgaver i regi af de tværsektorielle kriminalpræventive samarbejdsmodeller. Teamet indgår som helhed i samarbejdet med God Løsladelse, Bande Exit, Top100, Infohus, KPO18+, 17 årssamarbejdet, TUS og Ungesporet. For den rette ansøger vil der være mulighed for at indgå i Exit. Du vil i særlig høj grad skulle arbejde med de borgere, som visiteres via et tiltag, som hedder Top100. Top100 repræsenterer en gruppe af de mest organiserede vanekriminelle borgere i Aarhus Kommune. Top100 er en tværfaglig indsats imellem Job Aarhus, politi og socialforvaltning, hvor vi i fællesskab forsøger at motivere til et kriminalitetsfri liv med fokus på job og uddannelse.
Arbejdsopgaverne er forskelligartede og forudsætter et stort samarbejde med en række aktører både internt i og uden for Aarhus Kommune. Vi samarbejder som beskrevet tæt med Østjyllands Politi, Danmarks Fængsler, socialforvaltning og andre relevante parter.
Stillingen er placeret i afdelingen ”Kriminalpræventive- og Fremskudte Beskæftigelsesindsatser”, som har til huse i Blixens i Gellerup sammen med Ungeteamet, Den Kriminalpræventive Afdeling på socialområdet samt Forebyggelsesenheden i Østjyllands Politi.
Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring med og kendskab til arbejdet med målgruppen, samt at du har lyst til løbende at udvikle dig og lære nyt. Derudover er det essentielt, at du har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfaglige indsatser med politisk bevågenhed. Du møder kolleger og samarbejdspartnere med professionel ydmyghed for opgaven, og sætter en ære i at repræsentere beskæftigelse. Du befinder dig godt ved at være forankret i en afdeling, hvor der er fokus på videndeling og samarbejde, som en væsentlig del i opgaveløsningen. Vi er åbne og ærlige, også når tingene kan være svære, og der er meget på spil.
Dagligdagen er præget af samarbejde med unge, der foruden kriminalitet også har forskellige andre udfordringer, f.eks. psykiatriske diagnoser, misbrug, hjemløshed m.v.
Arbejdsopgaverne i jobbet som uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler består primært af at
Din profil:
Som vores kollega lægger vi vægt på, at du:
Derfor skal du vælge os:
Du får en unik mulighed for at arbejde med nye politiske tiltag, og gøre en stor forskel for de unge i deres vej væk fra den kriminelle løbebane og ind på arbejdsmarkedet.
Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi her.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem KL og DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Da teamet bidrager til bemandingen af Ungesporet torsdage fra kl. 15-17.15, må der forventes vagtdækning én gang i ugen ca. hver tredje uge. Timerne indregnes i fleks.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Anette Messerschmidt Søgaard +45 21 51 45 eller faglig koordinator Ditte Hiort på telefon +45 29 28 47 07. Kan først kontaktes fra uge 31 pga. ferie.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 9. august.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. august.
Med henblik på ansættelse den 1. oktober eller hurtigst muligt.
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
09-08-2026
| Firma | Aarhus Kommune Følg |
| Kontaktperson | Anette Messerschmidt Søgaard |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | +4521514514 |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |