Mommark Handelskostskole søger en engageret og selvstændig uddannelsessekretær til at styrke vores uddannelsesadministration for JYSK's elevuddannelse. Arbejdsstedet er HimmerLand.
Om jobbet
Du vil få en central rolle i den daglige administration og support af JYSK’s uddannelsesaktiviteter, specielt elevuddannelsen med ca. 350 elever igennem årligt. Eleverne bor og undervises på skolehjem i HimmerLand. Du arbejder tæt sammen med underviserne og JYSK Academy, men også selvstændigt.
Sekretærkolleger i Mommark støtter dig på distancen.
Dine opgaver vil omfatte:
Administration af uddannelsesforløb: Planlægning, opdatering af kursuskalender, tilmeldinger, eksamenskoordinering
Kontakt med elever og undervisere: Sikre god kommunikation og support
Datahåndtering og rapportering: Korrekt og systematisk registrering af data
Tæt dialog og samarbejde med ansatte i JYSK Academy
Hvem er du?
Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst person med erfaring i administration fra uddannelsessektoren. Du har gode kommunikationsevner, kendskab til IT og administrative systemer, og er serviceminded. Du trives med at arbejde selvstændigt og ser muligheder frem for begrænsninger.
Vi tilbyder
Et alsidigt job med ansvar og mulighed for faglig og personlig udvikling
En dynamisk arbejdsplads med et dedikeret og velfungerende team
Muligheden for at være en central spiller i at indfri JYSK’s ambition om Danmarks bedste elevuddannelse
Om Mommark
Mommark Handelskostskole, en del af Business College Syd, tilbyder elevuddannelse samt efter- og videreuddannelse til virksomheder i hele Danmark. Skolen er specialiseret i skræddersyede løsninger til kædevirksomheder og brancher.
Formalia
Ansættelse sker i henhold til vilkår mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Karen Clausen på mail kac@bcsyd.dk. Send din ansøgning til job@bcsyd.dk.
Ansøgningsfrist er den 15. maj. Vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.
| Firma | Business College Syd Mommark & Sønderborg Handelsskole Følg |
| Kontaktperson | Karen Clausen |
| Arbejdsadresse | Mommarkvej |
| Postnr.: | 6470 |
| Kommune | Vesthimmerland |
| kac@bcsyd.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/05/2026 |