UU Nordvestjylland søger 1 uddannelsesvejleder til Lemvig Kommune (30-32 timer) med tiltrædelse 1. august 2026.
UU Nordvestjylland er ansvarlig for uddannelsesvejledningen i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner for unge i alderen 15-24 år, herunder målgruppevurdering til FGU, indstilling til STU samt aktivpligten for 15-17 årige.
UU Nordvestjylland hører administrativt under Holstebro Kommune og har lokalkontorer i hver af de tre betjeningskommuner. Arbejdsstedet for denne stilling er Rådhusvænget 4, Lemvig.
Arbejdsopgaverne omfatter primært kollektiv uddannelsesvejledning til elever i 7.-10. klasse i almene klasser på folkeskoler og friskoler i Lemvig Kommune. For denne stilling drejer det sig ca. om 18 skoleklasser og det tilhørende skole- og forældresamarbejde samt i mindre grad uddannelsesvejledning til unge, der er gået ud af skolen. UU arbejder tæt sammen med de kommunale familieafdelinger, sociale afdelinger og jobcentre for at sikre, at så mange unge som muligt sikres mulighed for at gennemføre en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet uanset udfordringer og baggrund.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst ved ansættelsens start.
Vi vil lægge vægt på, at du har et stort lokalkendskab, undervisningserfaring fra 8.-10. klasse eller ordinær ungdomsuddannelse, indblik i uddannelsessystemet og erfaring fra vejledning.
Som uddannelsesvejleder i UU Nordvestjylland skal du:
Spørgsmål om stillingen kan stilles til UU-leder Hanne Paustian Tind, telefon: 24 67 05 61.
For at komme i betragtning skal ansøgningen foregå elektronisk via stillingsopslaget på Holstebro Kommunes hjemmeside, www.holstebro.dk, ledige jobs. Ansøgningsfristen er tirsdag den 12. maj 2026, kl. 12.00.
Ansøgninger modtages ikke via mail, brevpost eller personlig afleveret, og det vil ikke være muligt at få en fremvisning af UU’s lokaler.
Udvalgte ansøgere vil få besked mandag den 18. maj 2026 om invitation til en ansættelsessamtale, der afholdes torsdag den 21. maj 2026 fra kl. 13.
| Firma | Lemvig Kommune Følg |
| Kontaktperson | Hanne Paustian Tind |
| Kommune | Lemvig |
| Telefonnr. | 24 67 05 61. |
| Ansøgningsfrist | 12/05/2026 |