WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Udviklingskonsulent med stærke projektlederkompetencer til skoleområdet
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
141
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/01/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til dagvagt i Hjemmeplejen
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 19/01/2026
favourite-job-icon
Lærer til E-sporet på Fløng Skole – elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 18/01/2026
favourite-job-icon
Softwareudvikler til Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 23/01/2026
favourite-job-icon
Er du uddannet pædagog, sygeplejerske eller SOSU-assistent og har lyst til at arbejde i et fagligt stærkt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega på Frøgård Allé.
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Kogletræets børnehave
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
LASTBIL CHAUFFØR SØGES CONTAINER KØRSEL
Ivan Transport ApS - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
favourite-job-icon
Personalekonsulent til spændende job med faglig bredde indenfor personalejura og arbejdsret
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 22/01/2026
favourite-job-icon
Socialkonsulent og faglig koordinator
SUF Albertslund - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 07/01/2026
favourite-job-icon
Erfaren udviklingskonsulent til strategisk udvikling og implementering
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk leder – vær med til at bygge et helt nyt dagtilbud op
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Vil du være med i udviklingen af SPIR – et fleksibelt og recovery-orienteret tilbud i Høje-Taastrup Kommune?
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup

Udviklingskonsulent med stærke projektlederkompetencer til skoleområdet

Vil du stå i spidsen for kapacitetsarbejdet på skoleområdet og samtidig være med til at videreudvikle en ny stabsfunktion? Motiveres du af at skabe overblik, drive tværgående processer og omsætte komplekse analyser, data og drøftelser til beslutningsoplæg, der gør en forskel for børn og unge? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent.

Høje-Taastrup Kommune tiltrækker mange nye børnefamilier og på grund af den markante befolkningsudvikling og en løbende omstilling af den faglige ramme, arbejder vi målrettet med fysiske kapacitetstilpasninger. Samtidig har vi store ambitioner for børn og unges trivsel og læring, og kommunen investerer i at styrke almenområdet – med blik for både kvalitet, effektiv ressourceanvendelse og langsigtet bæredygtighed. 

Du bliver en del af Skole- og PPR-centret (SPC), som består af 9 folkeskoler, PPR og tre centrale teams: fagkonsulenter, administrationsteamet og staben. Staben er etableret for at styrke centerets strategiske udviklingskraft, og vi er fortsat i gang med at forme både arbejdsfællesskab og opgaveportefølje. Her får du mulighed for at præge stabsfunktionens retning og arbejde i krydsfeltet mellem strategi, drift, analyse og politisk betjening, når du driver en strategisk prioriteret opgave på tværs af fagområder. 

En ny stabsfunktion med højt fagligt sigte
Som det fjerde medlem af staben bidrager du til at styrke centerets udviklingskraft og sikre kvalitet i både strategiske og driftsnære opgaver. Teamet arbejder på tværs af organisationens formelle strukturer - opad mod politikere og direktion, udad i tværgående samarbejder og indad med understøttelse af skoler, PPR og centerledelsen.

Staben løser både udviklings- og driftsopgaver – herunder politisk og direktionsbetjening, sagsskrivning og beslutningsoplæg, analyser, ledelsesunderstøttelse, borgersager, klagesager, projekter, facilitering og processtyring. Vi har fokus på at drive udviklingsprojekter med klar strategisk retning, varetage forvaltningsopgaver med høj faglighed, sikre effektiv pædagogisk-administrativ understøttelse og sikre sammenhæng mellem analyser, beslutninger og implementering. 

Dine opgaver
Kapacitetsarbejdet er organiseret i et tværgående program, der består af tre arbejdsgrupper og en fælles styregruppe. Din hovedopgave er at projektlede arbejdsgruppen for fysisk kapacitet, som er sammensat af deltagere fra skole- og PPR-centret, økonomicentret og ejendomscentret og forudsætter et tæt og koordineret samarbejde på tværs af fagområder.

Arbejdet tager afsæt i befolkningsprognoser, faglige behov og overordnede strategiske prioriteringer. Du har ansvar for fremdrift og kvalitet i opgaveløsningen og arbejder tæt sammen med programmets styregruppe og de øvrige arbejdsgrupper. Opgaverne spænder fra datagrundlag og analyser til sagsskrivning, beslutningsoplæg og strategisk forankring og skal bidrage til at videreudvikle et samlet strategisk overblik over kapaciteten på tværs af funktioner på skoleområdet samt sikre sammenhæng mellem prognoser, fysiske rammer, økonomi og faglige behov. Opgaverne indebærer bl.a.:

  • Det årlige ’servicetjek’ af kapaciteten baseret på prognoser og relevant kapacitetsdata  
  • Analyse af sammenhænge mellem befolkningsudvikling, fysiske rammer og medarbejderressourcer
  • Udvikling af funktionelle standarder, der styrker almenområdet
  • Systematiske analyser af bygninger og anvendelsesmuligheder
  • Strategiske anbefalinger om organisering, placering af tilbud og nye løsninger

I takt med programmets udvikling kan der på sigt være mulighed for, at du får en mere koordinerende rolle i forhold til programmet som helhed, afhængigt af dine kompetencer, interesser og den organisatoriske udvikling.

Udover kapacitetsopgaven indgår du i stabsfunktionens øvrige opgaver, fx politisk- og direktionsbetjening, udarbejdelse af sager og beslutningsoplæg, analyser, borgersager samt proces- og projektledelse.

Din profil og rolle
Vi søger en erfaren og selvstændig konsulent, som trives med kompleksitet og har præference for at se opgaver i et helhedsperspektiv. Du er i stand til at arbejde i organisationens mellemrum, hvor løsninger ofte skabes på tværs af fagligheder, niveauer og formelle strukturer. 

Du kan navigere sikkert i komplekse problemstillinger, skabe retning og fastholde fremdrift – også når opgaven ikke er entydigt defineret. Det stiller store krav til din evne til at se sammenhænge i løsninger, processer og beslutninger, og til at omsætte dette til klare anbefalinger.

Du kommunikerer klart, kan samle forskellige fagligheder og arbejder sikkert inden for de mandater, du får. Du er analytisk stærk og fortrolig med at arbejde databaseret, og du formår at omsætte analyser til velstruktureret sagsskrivning og beslutningsoplæg. Du arbejder bevidst med AI og andre digitale værktøjer til både effektivisering og faglig kvalificering af dit arbejde og bidrager aktivt til at udvikle nye, mere smidige arbejdsgange i en stabsfunktion.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse 
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation og stærke embedsmandskompetencer
  • Er stærk i projektledelse, processtyring og forandringsprocesser
  • Har gennemslagskraft og faglig autoritet og kan skabe opbakning til løsninger på tværs af fagligheder og ledelsesniveauer
  • Har erfaring med analyse og anvendelse af data som grundlag for beslutninger
  • Kan udarbejde klare, præcise sager og beslutningsoplæg til direktion og politisk niveau
  • Trives med tværgående samarbejde og organisatorisk kompleksitet

Derudover lægger vi vægt på, at du bidrager positivt til fællesskabet, opsøger samarbejde og trives i en stabsfunktion, hvor opgaver og samarbejdsflader stadig udvikles. Du forstår de politiske processer og bevarer overblikket og et godt humør – også i travle perioder. Du behøver ikke at mestre alt fra starten – vigtigst er din lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.

Vi kan tilbyde 
Et job med høj faglighed, variation og mulighed for at sætte markant aftryk på udviklingen af et af skoleområdets store strategiske dagsordener. Du får stor indflydelse på din egen opgaveløsning og en central rolle, hvor du er med til at forme opgaver, arbejdsgange og samarbejdsflader på tværs af fagområder. 

Vi tilbyder fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og udvikler nye løsninger sammen.  Vi tager godt imod dig og sørger for en grundig introduktion til både staben, programmet og centerets øvrige opgaver.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet.
Ansættelse pr. 1. marts 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhentes referencer.

Ansøgningsfristen er mandag den 12. januar 2026
1. samtalerunde finder sted tirsdag den 20. januar 2026 og 2. samtalerunde tirsdag den 27. januar 2026. 

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål…
… og vil høre mere om jobbet eller hverdagen i SPC, er du meget velkommen til at kontakte faglig koordinator Tilde Brund Larsen på 23 70 45 59 fra den 5. januar 2026 efter juleferien. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Høje-Taastrup Kommune Følg
Kontaktperson Tilde Brund Larsen
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. 23 70 45 59
Ansøgningsfrist 12/01/2026
Valgt stilling