Projektleder søges til ledelse af projekter, hvor samarbejde mellem aktører og samarbejde med borgere om mobilitetsløsninger er i fokus, så regionen matcher tilbud endnu bedre med de behov som midtjyderne har for at transportere sig. Hvis det er noget for dig, så læs med her.
Dit job er at lede to større projekter, som hedder DeleCyklen og Connect2MOVE. Derudover indgår du i arbejdet med Region Midtjyllands kommende Mobilitetsstrategi.
Det er spændende opgaver med stort ansvar, gode kollegaer både i forhold til faglig sparring og socialt, samt et område som har betydning for borgernes hverdag og har stor politisk interesse.
Mere om opgaverne og hvad vi søger
De to opgaver, som du vil skulle lede, er:
DeleCyklen er et projekt, hvor regionen stiller en pulje til rådighed, som landsbyer kan søge til etablering af delecykler. Dine opgaver vil blandt andet omfatte administration af puljen samt løbende dialog med landsbyerne om ansøgning, etablering og drift af delecyklerne. Du vil være kontaktperson for landsbyerne og hjælpe med at besvare spørgsmål og understøtte deres arbejde gennem hele processen. Derudover vil du få ansvar for at planlægge og afholde en workshop for projektlederne fra de deltagende landsbyer med fokus på erfaringsudveksling og inspiration. Du vil også følge udviklingen af tiltagene i landsbyerne tæt og indsamle viden, erfaringer og læring gennem dialog og spørgeskemaundersøgelser.
I Connect2MOVE er ambitionen at samle forskellige mobilitetsaktører for at tilbyde flere transportmuligheder for borgere i udvalgte områder langs to busruter. Projektet undersøger blandt andet, hvordan flere borgere kan motiveres til at vælge alternativer til at køre alene i egen bil, og hvordan samarbejdet mellem aktørerne kan styrkes. Dine opgaver vil blandt andet være at koordinere samarbejdet mellem aktørerne, facilitere møder og planlægge konkrete tiltag i samarbejde med dem, der leverer tilbuddene, f.eks. delebilsoperatører. Derudover vil du stå for kick-off-events, kommunikation til borgerne samt spørgeskemaundersøgelser og analyse af indsamlet data.
Til det arbejde søger vi en kollega, der:
Mere om os og hvad vi tilbyder
Region Midtjylland arbejder med at skabe gode rammer for den regionale kollektive mobilitet. Det gør vi bl.a. gennem forskellige projekter, hvor vi samarbejder med borgere, mobilitetsaktører og andre relevante partnere. F.eks. med DeleCyklen, hvor vi i de to foregående faser har hjulpet 59 landsbyer i gang med delecykler til stor glæde for borgerne. Et andet eksempel er samkørselstiltag, hvor vi over de sidste par år har samarbejdet med 18 ungdomsuddannelser og mange steder er lykkedes med at udbrede samkørsel blandt de unge. Her er vi i gang med at videreudvikle og justere, så samkørsel i højere grad bliver et tilbud til unge, der ikke har lige så nemt ved at tage den kollektive trafik.
Vi samarbejder også gerne internationalt, f.eks. i MOVE-projektet hvor vi sammen med andre har udviklet en kampagne målrettet børn, der skal motivere dem til at gå, cykle og bruge kollektiv trafik, og hvor vi har arbejdet med at gøre knudepunkter mere attraktive at benytte.
Du vil komme til at blive en del af Kontoret Mobilitet og Stab i Regional Udvikling. Vi arbejder i opgavefællesskaber, bl.a. opgavefællesskabet for mobilitet hvor vi er 8 kollegaer. Vi er gode til intern faglig sparring, forventningsafstemning og afklaring i forhold til hvem der er ansvarlig for hvad, stor grad af egenledelse samt høje ambitioner og flyvehøjde i forhold til udviklingsprojekter.
Vi byder på muligheden for at arbejde med en dagsorden, som har stor betydning for både politikere og borgere, et stort partnerskab og hvor der er fokus på at finde de gode løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, der er på transportområdet og i særdeleshed den kollektive transport.
Stillingen giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for facilitering, borgerinddragelse, kommunikation, dataindsamling og analyse og du får en central rolle i at omsætte idéer til konkrete løsninger i tæt samarbejde med både borgere, kommuner, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Se mere om vores arbejde og projekter på vores hjemmeside her: https://www.ru.rm.dk/trafik/projekter/.
Regional Udvikling arbejder ud over mobilitet også med uddannelse, råstof, jordforurening og bæredygtighed. Læs mere om Regional Udviking på www.ru.rm.dk
Ansættelse og praktisk info
Stillingen er tidsbegrænset 1-årig barselsvikariat på 37 timer om ugen med mulighed for forlængelse. Løn er i henhold til gældende overenskomst samt principperne for ny løn.
Ansættelsesstedet er Regionhuset i Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Der vil også være møder ude af huset og mulighed for at arbejde hjemmefra cirka en dag om ugen.
Vi ser gerne, at ansættelsen starter 1. august 2026.
For yderligere information kontakt teamleder Lene Jørgensen på 2499 5453.
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 12. juni 2026. Du får besked den 15. juni sidst på dagen, om du indkaldes til samtale, der afholdes den 18. juni 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Lene Bek Jørgensen |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | +4524995453 |
| Ansøgningsfrist | 12/06/2026 |