WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
Udviklingskonsulenter til Danmarks Fængslers kognitive programmer i programvirksomhed
Områdekontor Østerbro - København
Antal ledige jobs
1.267
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Assisterende Restaurantchef
Slice It ApS - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejdere til pluk og pak søges til hos Stabrand Spedition ApS (4652 Hårlev)
STABRAND SPEDITION APS - København
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til specialiseret dobbeltdiagnosebehandling –– bliv en del af et fagligt stærkt ambulatorium
Amager og Hvidovre Hospital - København
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Research Scientist in Weather Modeling and Energy Meteorology
DMI - København - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Tømrer København – Fede projekter og tagarbejde på prestige byggerier
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Tømrer til Randers – Renovering og hverdag med plads til grin
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
VVS-montør søges til varierende opgaver i Ballerup og København
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Tømrer til renovering og tagarbejde i Skive – stort firma, godt arbejdsmiljø
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
Vil du præge Skattestyrelsens arbejde på det internationale område? – Bliv vores nye kontorchef
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Byg fremtidens AI agenter og automatisering hos Movia
Trafikselskabet Movia - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
VVS-montør i Brovst med fokus på varmeinstallation og service
PowerMatch ApS - København

Udviklingskonsulenter til Danmarks Fængslers kognitive programmer i programvirksomhed

Har du lyst til at kompetenceudvikle Danmarks Fængslers personale inden for de kognitive programmer, så klienterne hjælpes til en tydelig vej ud af kriminalitet?

I Danmarks Fængsler løfter vi en central samfundsmæssig opgave ved at bidrage til at skabe tryghed i samfundet og begrænse kriminalitet. Med den nye strafreform styrkes det kriminalitetsforebyggende område, hvilket giver os mulighed for at udvide med yderligere to udviklingskonsulenter.

Som udviklingskonsulent i Danmarks Fængslers programvirksomhed er du en nøgleperson i arbejdet med at uddanne og efteruddanne programinstruktører og -medarbejdere. Desuden varetages en række opgaver i form af udvikling og vedligeholdelse af uddannelser, materiale i programporteføljen og kvalitetssikring med henblik på løbende sikring af programintegriteten.

I dagligdagen kommer du til at løse mange forskellige opgaver selvstændigt, men du kan også få mulighed for at løse større opgaver i samarbejde med dine kolleger i programteamet og andre interne samarbejdspartnere.

Om dig
Vi ser gerne, at du er uddannet psykolog, psykoterapeut, socialrådgiver eller lignende og har relevant efteruddannelse inden for målrettede, forebyggende og klientrelaterede indsatser. Det kan eksempelvis være uddannelse i samt praksiserfaring med manualbaserede kognitive programmer, terapi eller behandlingsforløb.

Da programmerne tager afsæt i kognitiv teori og metode samt den motiverende samtale, er det en fordel, hvis du har viden om og erfaring med disse tilgange.

Desuden forventer vi, at du har lyst til at uddanne og supervisere medarbejdere. Vi ser derfor gerne, at du har erfaring med læring, undervisning, sidemandsoplæring og supervision.

Du har en positiv og løsningsorienteret tilgang, er pragmatisk og formår at navigere i en politisk styret organisation med respekt og forståelse for løsningen af kerneopgaven.

Som person er du imødekommende, opsøgende, lyttende og eksekverende. Du har stort fokus på at opbygge trygge og tillidsfulde relationer og trives i samspillet med kolleger og samarbejdspartnere.

Om jobbet
Programvirksomheden skal udvikle klienternes kognitive og adfærdsmæssige færdigheder samt bidrage til en kultur, der giver mulighed for, at den enkelte klients ressourcer og forandringspotentiale understøttes.

Programvirksomheden i Danmarks Fængsler består af en programportefølje af forskningsbaserede programmer, der imødekommer behovet hos forskellige målgrupper af klienter samt eventuelle lovmæssige krav.

Som udviklingskonsulent skal du sikre, at undervisningen af klienterne leveres på et til stadighed højt professionelt niveau ved at undervise og kvalitetssikre instruktørernes arbejde.

Du vil få en arbejdsdag med variation og en bred vifte af programvirksomhedsopgaver, hvor uddannelse af medarbejdere på forskellige faglige niveauer i programvirksomhedens programmer, kognitiv teori og metode og den motiverende samtale vil fylde det meste af din arbejdstid. Desuden er programspecifik supervision i de enkelte programmer en betydelig kerneopgave. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dit team, der består af fire udviklingskonsulenter i programvirksomhed og en konsulent i den motiverende samtale. Der vil også forekomme en del alene arbejde, samt transport på tværs af landet.

Vi tilbyder
Du får et spændende og udfordrede job med stor selvstændighed og gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og en personalegruppe bestående af engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder, der lægger vægt på en respektfuld og positiv omgangstone og hjælpsomhed. Vi tilbyder mulighed for indflydelse og faglig sparring.

Vi har et stort fokus på at sikre, at du og dine kollegaer trives i opgaven og med hinanden, og at der er gode udviklingsmuligheder og en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi er både drifts- og udviklingsorienterede og praktiserer i høj grad frihed under ansvar og en åben dialog.

Om os
Stillingen er placeret i Enheden for Psykologiske Indsatser, som er forankret under Kredskontoret i Fængselskreds Øst, i HR. Enheden består dels af et psykologkorps, der understøtter arbejdsmiljø samt trivsel og dels et programvirksomhedsteam.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.

Stillingerne er som udgangspunkt faste fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingerne forventes besat den 1. august 2026.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler
Arbejdsstedet fastlægges med udgangspunkt i dit geografiske nærområde og vil være på en af Danmarks Fængslers matrikler.

Teamets opgaver er landsdækkende, så du vil skulle påregne en del rejseaktivitet i forbindelse med uddannelserne og møder med henblik på at sikre den faglige sparring, erfaringsudveksling og samarbejdet med øvrige kollegaer på tværs af Danmarks Fængsler.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 19. maj 2026.

Vi forventer, at samtaler afholdes d. 2. og 3. juni 2026 i Kredskontoret Fængselskreds Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø. Der vil eventuelt være en case i forbindelse med samtalerne.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning, at du i forbindelse med en samtale giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig fra Det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Ninett Haubjerg Madsen på tlf.: 7255 3964, mail: NinettHaubjerg.madsen@dkf.dk eller udviklingskonsulent Frank Kenneth Nielsen på tlf.: 7255 3975, mail: FrankK.Nielsen@dkf.dk.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Firma Områdekontor Østerbro Følg
Kontaktperson Ninett Haubjerg Madsen
Arbejdsadresse Kristineberg
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 72553964
E-mail NinettHaubjerg.Madsen@dkf.dk
Ansøgningsfrist 19/05/2026
Valgt stilling