Om jobbet I Teknik og Miljø mangler vi flere kræfter og søger derfor en konsulent til at arbejde med økonomien bag nogle af Aarhus Kommunes største og mest komplekse anlægsprojekter. Som konsulent hos os bliver du en del af en fagligt stærk afdeling, hvor du får en central rolle i både den løbende økonomistyring og udviklingen af området. Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektledere, ledere og kollegaer på tværs af organisationen og får indsigt i nogle af de projekter, der er med til at forme fremtidens Aarhus.
Stillingen indeholder både klassiske økonomiopgaver og udviklingsopgaver, som du kan sætte dit eget præg på. Derfor søger vi en profil, der både er motiveret af at skabe høj kvalitet i den daglige opgaveløsning og af at udvikle nye løsninger, processer og styringsværktøjer.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Tværgående analyse- og udviklingsopgaver, der bidrager til bedre økonomistyring og prioritering
- Koordinering af indsatser og samarbejde på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer
- Økonomistyring af kommunens anlægsprojekter i tæt samarbejde med projektledere og ledelse
- Udarbejdelse af ledelsesinformation, notater og beslutningsoplæg til den politiske og administrative ledelse
- Forbedre ledelsesinformationen og skabe et mere solidt datagrundlag for beslutninger på anlægsområdet.
- Styrke samspillet mellem økonomi, projektstyring og ledelsesbeslutninger, så data i højere grad understøtter prioritering, opfølgning og styring.
Opgaverne tilpasses din erfaring og kompetencer, men fælles for dem er, at de kræver analytisk styrke, samarbejdsevner og lyst til at skabe resultater i fællesskab.
Om dig Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab eller lignende
- Har stærke analytiske kompetencer og trives med komplekse problemstillinger
- Har strategisk tæft og ambitioner på organisationens vegne i forhold til at skabe mest mulig værdi inden for de givne rammer
- Arbejder struktureret og skaber overblik i komplekse sammenhænge
- Kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt
- Er god til at samarbejde og skabe resultater sammen med andre
- Tager ansvar og arbejder proaktivt og selvstændigt med dine opgaver
- Har forståelse for eller lyst til at lære hvordan økonomi, faglige hensyn og politiske beslutningsprocesser spiller sammen i en stor kommunal organisation
- Har erfaring med Excel, BI-værktøjer, økonomisystemer eller datadrevet ledelsesinformation.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med offentlig økonomi og projektstyring, men det er ikke et krav. Vi er interesserede i både erfarne kandidater og kandidater med kortere erfaring, som har det rette potentiale og ambitioner.
Om afdelingen Du bliver en del af Anlæg og Projektøkonomi i Økonomi og Analyse – den centrale økonomifunktion i Teknik og Miljø. Vi er cirka 50 medarbejdere med baggrund inden for økonomi, jura og administration, som arbejder tæt sammen om at skabe værdi for organisationen.
Som en del af Anlæg og Projektøkonomi får du en bred berøringsflade i hele Teknik og Miljø og du. Du vil især samarbejde med de øvrige økonomiafdelinger, Budget og Regnskab samt Analyse og Data. Hos os møder du ambitiøse og hjælpsomme kolleger, der vægter faglighed, samarbejde og godt kollegaskab højt. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen, og vi prioriterer derfor sparring, videndeling og et stærkt fagligt fællesskab.
Vi tilbyder Vi tilbyder et spændende og udviklende job med stor betydning for udviklingen af Aarhus Kommune. Hos os får du:
- Mulighed for at arbejde med komplekse og samfundsvigtige anlægsprojekter
- En varieret opgaveportefølje med både økonomi, analyse og udvikling
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, tillid og ordentlighed
- Du får tæt kontakt til beslutningstagere og mulighed for at påvirke, hvordan vi styrer økonomien i anlægsprojekter. Du bliver en del af et område i udvikling, hvor dine ideer og analyser kan få konkret betydning for både projekter, prioriteringer og styringspraksis
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af kvalifikationer og erfaring.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår.
Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)Vil du vide mere? Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Nina Storm Olin på ostni@aarhus.dk eller 24 21 59 77.
Ansøgning Hvis du ønsker at søge jobbet, skal du være opmærksom på, at ansøgningsfristen er den 13. august 2026 – vi skal bruge både dit CV og en motiveret ansøgning. Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg stillingen” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at holde samtaler den 21. og 25. august 2026 med henblik på ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelsessamtalerne vil der være en mindre case.
Vi glæder os til at høre fra dig!