Vi søger en underviser i japansk - er det dig?
Vi skal have fundet en ny underviser til et eller to begynderkurser i den kommende efterårssæson. Hvis du har undervisningserfaring og en god, solid sproglig baggrund i japansk - f.eks. en bachelor eller kandidat i japanstudier - hører vi meget gerne fra dig. Du er også meget velkommen til at søge, hvis du har japansk som modersmål, bare du er i stand til at bruge dansk som hjælpesprog i undervisningen.
Vores undervisning foregår om aftenen i Aarhus midtby. En undervisningsgang er typisk på 2 lektioner (dvs. 2 x 45 minutter plus pause). 1 lektion aflønnes pt. med kr. 365,04 kr. inkl. feriepenge. I lønnen er forberedelsen inkluderet.
Vi starter midt i september og kører frem til midt i januar.
Vi ansætter løbende, så tøv ikke med at kontakte os!
| Firma | FOF Århus Følg |
| Kontaktperson | Vibeke Rosendal |
| Arbejdsadresse | Hans Hartvig Seedorffs Stræde |
| Postnr.: | 8000 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 86122955 |
| vibeke@fof-aarhus.dk | |
| Ansøgningsfrist | 24/04/2026 |