Underviser og uddannelseskonsulent i konfliktforebyggelse
Brænder du for undervisning og kompetenceudvikling, og motiveres du af at gøre en forskel for sundhedsfagligt personale? Har du erfaring med deeskalering og håndtering af konflikter og måske baggrund fra sundhedsvæsenet?
Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega.
Center for Kompetenceudvikling, Koncern HR, Region Midtjylland søger i en tidsbegrænset stilling en engageret og kompetent uddannelseskonsulent, der kan varetage eksisterende uddannelsesforløb, udvikle nye initiativer og være med til at implementere og evaluere uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatser inden for konfliktforebyggelse og deeskalering i sundhedsvæsenet.
Om stillingen
Region Midtjylland arbejder i de kommende år målrettet på at styrke medarbejdernes kompetencer i konfliktforebyggelse og deeskalering på tværs af hele organisationen. Indsatsen sker gennem et fælles regionalt kompetence- og læringskoncept, som kombinerer e-læring, VR, undervisning og simulation med lokal forankring samt træning i praksis.
Center for Kompetenceudvikling bidrager til koordineret og sammenhængende efter- og videreuddannelse på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer i Region Midtjylland. Vi prioriterer praksisnær kompetenceudvikling og har stor erfaring med at bygge bro mellem teori og klinisk praksis, herunder gennem anvendelse af læringsskuespillere og simulationsbaseret undervisning.
Som uddannelseskonsulent får du en central rolle i at identificere kompetencebehov, udvikle målrettede uddannelsesforløb og sikre, at læring omsættes og forankres i praksis. Du vil arbejde tæt sammen med ledelse, medarbejdere og fagprofessionelle og bidrage til strategisk udvikling af regionens indsats på området.
Som led i det strategisk koordinerende arbejde med postgraduat uddannelse i Region Midtjylland vil du også varetage sekretariatsbetjening af styregrupper og kursusråd med fokus på sikring af relevante kompetenceløft inden for konfliktforebyggelse og deeskalering.
Arbejdsopgaver
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Om afdelingen
Center for Kompetenceudvikling er en del af Koncern HR i Region Midtjylland og arbejder med strategisk koordinerede indsatser inden for kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse. Afdelingen arbejder tværsektorielt og på tværs af specialer med fokus på praksisnær læring, der bygger på opdateret forskning og understøtter regionens politiske målsætninger.
Ansøgning
Hvis du har lyst til at bidrage til udvikling af kompetencer i sundhedsvæsenet og mener, at du besidder de rette kvalifikationer, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og er tidsbegrænset til 2 år fra ansættelsestidspunkt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst på det offentlige område.
Arbejdssted er Center for Kompetenceudvikling, Koncern HR, Region Midtjylland. Regionshuset i Aarhus. Stillingen forudsætter, at du har adgang til bil og opgaver på alle matrikler i regionen kan forekomme.
Kontakt
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte
Vicekontorchef Thorkil Munch Lund, tlf. 29 37 97 66
eller
Uddannelseskonsulent Stine Horn Gade, tlf. 21 13 23 50
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Thorkil Munch Lund |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | +4529379766 |
| Ansøgningsfrist | 24/04/2026 |