Vil du være med til at uddanne fremtidens velfærdsprofessionelle?
På ZBC SOSU Holbæk arbejder vi hver dag for at skabe undervisning, der gør en reel forskel – både fagligt og menneskeligt. Nu søger vi en underviser, der brænder for dansk, samfundsfag og pædagogiske fag, og som har lyst til at bringe sine kompetencer i spil i en uddannelse, hvor mennesker og profession hænger tæt sammen.
Vi søger en underviser, der kan skabe engagerende undervisning med tydelighed, relationer og høj faglighed – og som tør være nysgerrig, eksperimenterende og praksisnær i sin didaktiske tilgang.
Om stillingen
Stillingen er især tilknyttet Grundforløb 1 og 2, hvor du bliver en del af et undervisningsmiljø med fokus på unge elevers læring, trivsel og udvikling.
Du skal undervise i dansk og samfundsfag til og med C-niveau, samt indgå i undervisningen i pædagogiske fag på social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent.
Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang til undervisning, hvor fagene indgår tæt i elevernes samlede uddannelse og kobles direkte til de professioner, de uddanner sig til. Målet er, at undervisningen opleves meningsfuld, anvendelig og tæt på den virkelighed, eleverne skal agere i som kommende velfærdsprofessionelle.
Derfor søger vi en underviser, der kan bringe sine fag aktivt i spil i tværfaglige og praksisnære sammenhænge – og som kan se sig selv som en del af en samlet uddannelsesopgave, hvor faglighed, relationer og profession går hånd i hånd.
Du skal kunne koble dansk, samfundsfag og pædagogiske perspektiver til de situationer, dilemmaer og relationer, eleverne møder i både undervisning og oplæring.
Vi underviser unge og voksne elever med meget forskellige faglige, personlige og sociale forudsætninger. Derfor er det afgørende, at du kan skabe tydelige og motiverende læringsrum med struktur, retning og plads til forskellighed – og møder eleverne med både høje forventninger, respekt og nysgerrighed.
Undervisningen er varieret og digitalt understøttet, og vi forventer, at du har lyst til at udvikle din didaktik og afprøve nye undervisningsformer, når det giver mening for elevernes læring.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi søger en underviser, der:
Vi søger en underviser til grundfag med stærke faglige kvalifikationer
Du har enten:
Derudover lægger vi vægt på, at du har faglig tyngde inden for dansk og/eller samfundsfag og kan undervise til og med C-niveau.
For at kunne undervise i hovedfag på erhvervsuddannelser, skal din praksiserfaring være minimum 5 år, og du skal have minimum 2 års erfaring, for at kunne undervise i grundfag på erhvervsuddannelser.
Hvis du ikke allerede har en pædagogisk diplomuddannelse, vil der blive tilrettelagt et uddannelsesforløb til dig.
Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er mulighed for at udvikle undervisning, didaktik og læringsforløb i tæt samarbejde med engagerede kolleger.
Du bliver en del af en hverdag, hvor relationer, mening og faglighed går hånd i hånd, og hvor vi værner om det gode arbejdsmiljø og sørger for, at der ikke er langt til gode grin.
Samtidig får du en arbejdsplads, hvor du kan gøre en reel forskel for unge og voksnes fremtid.
Ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi glæder os til at byde dig velkommen d. 1. august 2026 eller snarest muligt. Der vil være udsving i arbejdstiden således, at nogle perioder er mere travle end andre.
Ansættelsesområdet er ZBC, og du vil som udgangspunkt have tjenestested på Slotshaven 3, 4300 Holbæk.
Ansættelsen vil ske i henhold til gældende Cirkulære af 7. marts 2016 om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 samt tilhørende organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social – og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Afhængig af ancienniteten vil månedslønnen være mellem kr. 31.909,04 og kr. 37.206,32.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest d. 12. juni 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Første runde ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19. juni 2026 og 2. samtale d. 24. juni 2026.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Lizette Høgh, Konstitueret Uddannelseschef, på ☎ 3193 5684 eller ✉️ lhoe@zbc.dk
Hvem er vi
Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.
Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.
Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.
| Firma | ZBC Følg |
| Kontaktperson | Lizette Høgh |
| Arbejdsadresse | Ahorn Alle |
| Postnr.: | 4100 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 55788888 |
| lhoe@zbc.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/06/2026 |