På Pædagoguddannelsen i Hjørring mangler vi en kollega, der med en bred pædagogisk profil kan bidrage til udvikling og gennemførelse af undervisningsopgaver, med fokus på kombination af pædagogiske teorier med praksisnær didaktik og refleksion.
Som kollega vil du blive budt velkommen i et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab. Du vil blive ansat som adjunkt eller lektor til en midlertidig fuldtidsstilling (37 timer ugentligt) af 1 års varighed.
Dine opgaver vil typisk omfatte:
- Planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning på grunduddannelsen og evt. også på meritpædagoguddannelsen
- Vejledning og feedback til studerende i forbindelse med projekter og prøver
- Samarbejde med kolleger om udvikling af undervisningsforløb og læringsmiljøer
- Bidrage til et godt fagligt og kollegialt miljø
Hvem er du?
Vi lægger vægt på at du:
- Har en professionsuddannelse med videreuddannelse på master- og/eller kandidatniveau eller kandidatuddannelse i relevante fag
- Har kendskab til den pædagogiske profession og pædagoguddannelsen
- Er engageret, fleksibel og samarbejdsorienteret.
- Har undervisningserfaring fra videregående uddannelse (en fordel).
- Bidrager til et positivt og udviklingsorienteret læringsmiljø.
Hvem er vi?
På Campus Skolevangen kærer vi os om hinanden. Det præger vores hverdag, vores samarbejde og den måde, vi møder vores studerende på.
Vi er et fagligt velfunderet underviserteam med et uhøjtideligt, men stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både faglighed, nysgerrighed og humor. De relationer, vi har, både til hinanden og til de studerende, er vigtige for os, fordi vi tror på, at vi udvikler os og bliver dygtigere sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Ansættes du som adjunkt i en midlertidig stilling ansættes du uden ret til lektorbedømmelse og vil ikke indgå i et adjunktforløb.
Ansættes du som lektor er det en forudsætning, at der foreligger en positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved Professionshøjskoler.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerens Centralorganisation (AC).
Der er tale om en midlertidig fuldtidsstilling af et års varighed med tjenestested på Campus Skolevangen i Hjørring.
Stillingen ønskes besat senest pr. 1. april 2026.
Yderligere oplysninger:
Ansøgningsfrist 23. februar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført 26. februar 2026.
Yderligere oplysninger om stillingens indhold og opgaver kan fås ved henvendelse til studiekoordinator Lise Marie Lundholm på lsp@ucn.dk eller telefon 72 69 05 31.
Spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold og øvrige forhold kan rettes til uddannelsesleder Anne Lohman på aal@ucn.dk eller telefon 72 69 03 49. Vær opmærksomme på, at vi ikke træffes i uge 8.
Læs mere om Professionshøjskolen University College Nordjylland på www.ucn.dk og i studieordningen.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.