WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Underviser til udvikling af ny landsdækkende uddannelse inden for insektbekæmpelse
ZBC - Slagelse
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Underviser til udvikling af ny landsdækkende uddannelse inden for insektbekæmpelse
ZBC - Slagelse
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
ZBC søger Faglærer til Serviceassistentuddannelsen i Slagelse
ZBC - Slagelse
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Sælger søges til Punkt1 & Lysmesteren
Punkt1 & Lysmesteren Nykøbing Sj. - Odsherred

Underviser til udvikling af ny landsdækkende uddannelse inden for insektbekæmpelse

Hos ZBC søger vi en engageret underviser og projektmedarbejder, der vil være med til at udvikle Danmarks nye uddannelse for professionelle insektbekæmpere.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Miljøministeriet og skal sikre, at branchen får en moderne og fremtidssikret uddannelse, der understøtter de nye autorisationskrav.

Stillingen er en projektansættelse på ét år med mulighed for fastansættelse, fuld tid eller deltid. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.

Vær med til at bygge noget nyt

Du bliver en central del af et spændende udviklingsprojekt, hvor du får stor indflydelse på både uddannelsens indhold og den måde, den skal gennemføres på.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle en ny landsdækkende uddannelse/certificering
  • omsætte lovgivning, faglig viden og branchens behov til undervisning og undervisningsmaterialer
  • planlægge og gennemføre undervisning for professionelle insektbekæmpere
  • opbygge et solidt branchekendskab gennem dialog og samarbejde med virksomheder, organisationer og øvrige aktører
  • besøge virksomheder og kunder for at sikre, at uddannelsen tager udgangspunkt i branchens praksis og behov
  • bidrage til udviklingen af et nyt fagområde på ZBC.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, fx som jordbrugsteknolog, agronom, biolog eller tilsvarende og mindst 5 års relevant erhvervserfaring
  • har lyst til at formidle faglig viden og udvikle undervisning
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde med både myndigheder og erhvervsliv
  • er nysgerrig og motiveret for at opbygge et stærkt branchekendskab
  • har gode skriftlige kompetencer og kan udvikle undervisningsmaterialer af høj kvalitet
  • har kørekort og lyst til en hverdag, hvor virksomhedsbesøg og samarbejde med branchen er en naturlig del af arbejdet.

Og så har du lyst til at lære fra dig og være med til at skabe en ny uddannelse fra idé til virkelighed.

Vi tilbyder

Hos ZBC bliver du en del af en organisation, hvor udvikling, samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd.

Du får en unik mulighed for at:

  • sætte dit præg på en helt ny national uddannelse
  • arbejde tæt sammen med Miljøministeriet og branchens aktører
  • udvikle både undervisning og undervisningsmaterialer fra bunden
  • blive en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • få en stilling med stor frihed, ansvar og mulighed for faglig udvikling.

En arbejdsplads, hvor du gør en konkret forskel – hver dag.

Citater fra vores medarbejdere:

”Man møder med det samme rasende flinke mennesker, der bare vil hjælpe. Det er et virkelig godt arbejdsmiljø, synes jeg”, Martin Bank Samsing.

Få et indblik i arbejdslivet på en af ZBC’s mange spændende uddannelser – se videoen her.

Ansættelse

Ansættelsen er en projektansættelse på et år og som udgangspunkt på fuld tid (37 timer pr. uge), men vi er også åbne for at drøfte en deltidsansættelse for den rette kandidat. Vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. oktober 2026, og gerne gør.

Der må forventes en del kørsel i forbindelse med virksomheds- og branchebesøg.

Ansættelsen er på ZBC og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på C.A. Olesensvej 2, Slagelse.

Ansættelsen finder sted i henhold til Cirkulære af 16. juni 2021 om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser (erhvervsskoler mv.) med virkning fra 30. juni 2021.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest den 12. august 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Beslutning om ansættelse sker efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Tina Lis Lauridsen Bjerre Haase, Uddannelsesleder, ☎: 4172 1144, ✉️: tinh@zbc.dk
På grund af sommerferien kan du ringe mellem kl. 10:00 – 12:00.

Hvem er vi

Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.

Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.

Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedInFacebookInstagram og YouTube.

Firma ZBC Følg
Kontaktperson Tina Lis Lauridsen Bjerre Haase
Arbejdsadresse Ahorn Alle
Postnr.: 4100
Kommune Slagelse
Telefonnr. 55788888
E-mail tinh@zbc.dk
Ansøgningsfrist 12/08/2026
Valgt stilling