WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Unge- og rusmiddelkonsulent – udvikling, tidlig opsporing, brobygning
Rusmiddelcenter - Skanderborg
Antal ledige jobs
10
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Unge- og rusmiddelkonsulent – udvikling, tidlig opsporing, brobygning
Rusmiddelcenter - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehuset Dragen - 37 timer
Børnehuset Dragen - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Pædagog til 0-4 års gruppe i vores landsbyordning pr. 1. april
Veng Skoles Børnehave - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Pædagog i Nordlyset på Herskind skole og Børnehus
Børn og Unge - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Naturbørnehaven Bakkely i Gram/Stilling ved Skanderborg – 32 timer
Naturbørnehaven Bakkely - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 23/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Tre pædagoger til Støttecentret i Skanderborg
Støttecenter Skanderborg Fællesskaberne - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
To pædagoger, pædagogiske assistenter eller social- og sundhedsassistenter til Boenhed 40
Sølund Bo 40 - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 25/02/2026
favourite-job-icon
Pædagog/pædagogisk assistent 37 timer til Mallinggaard SFO pr. 1. marts
Niels Ebbesen Sk. SFO og Klub - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 01/03/2026
favourite-job-icon
To pædagoger til Specialtilbud Autisme på Niels Ebbesen Skolen
Specialtilbud Autisme NES - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Attraktiv pædagogisk stilling i Specialtilbud Autisme på Låsby Skole
Specialtilbud Autisme Låsby - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 25/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Botilbud søger en pædagog og vikarer.
Fonden Støttruphus - Viborg

Unge- og rusmiddelkonsulent – udvikling, tidlig opsporing, brobygning

(2-årig projektstilling)

Vil du være med til at udvikle en helt ny behandlingsnær indsats for børn og unge med et bekymrende eller problematisk forbrug af rusmidler – herunder opioider? Og har du lyst til at stå midt i krydsfeltet mellem tidlig opsporing, relationelt arbejde og tværfaglig udvikling?

Rusmiddelcentret i Skanderborg Kommune søger en unge- og rusmiddelkonsulent, der med fokus på unge – og heraf med særligt fokus på unge under 18 år – skal udvikle, afprøve og forankre en behandlingsnær indsats, som styrker den tidlige opsporing og håndtering af risici forbundet med brug af opioider og andre rusmidler. Stillingen er en 2-årig projektstilling.

Om stillingen
Stillingen indebærer, at du:
  • udvikler og iværksætter et lokalt koncept for tidlig opsporing, dialog og brobygning målrettet børn og unge
  • etablerer og vedligeholder samarbejde med ungdomsuddannelser med henblik på at opbygge motivation og fælles forståelse for tidlig opsporing og håndtering af bekymringer
  • bidrager til at afdække og tydeliggøre roller, funktioner og kompetencebehov for eventuelle nøglepersoner på uddannelserne
  • planlægger og gennemfører dialogbaserede indsatser med unge i risikozonen
  • gennemfører korte rådgivnings- og afklaringsforløb og sikrer hurtig brobygning til rusmiddelbehandling
  • dokumenterer erfaringer og omsætter dem til konkrete anbefalinger for videre forankring
  • medvirker til, at de udviklede metoder kan integreres i rusmiddelcentrets praksis efter projektperioden
  • udvikler og igangsætter koncept til forældreundervisning og øvrige oplæg

Stillingen forudsætter, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt i en opbygnings- og udviklingsfase, hvor indsatser, samarbejdsformer og roller udvikles løbende.

Vi forestiller os, at du:
  • har en relevant social-, sundheds- eller pædagogisk uddannelse
  • har erfaring med rusmiddelområdet og arbejde med unge og trivsel
  • har erfaring med – eller tydelige kompetencer inden for – udvikling, implementering og relationsopbygning
  • kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og skabe fremdrift i komplekse samarbejdsflader
  • er tryg ved at arbejde i et felt uden færdige løsninger
  • kan formidle klart og engagerende, både skriftligt og mundtligt, og trives med at stå foran større grupper
  • kan arbejde om aftenen efter behov i forbindelse med oplæg m.m.

Kendskab til ungdomsuddannelser, gerne lokalt, er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:
  • en stilling med stor faglig frihed og ansvar
  • mulighed for at præge en ny kommunal indsats fra opstart
  • tæt samarbejde med erfarne rusmiddelbehandlere, sygeplejersker og lægekonsulent
  • tydelig ledelsesmæssig forankring og opbakning

Stillingen tager afsæt i Rusmiddelcentrets fælles værdier om faglighed, samarbejde, fleksibilitet og medmenneskelighed, som også vil være et omdrejningspunkt i både opgaveløsning og samarbejde i hverdagen.

Hvorfor denne indsats?
Vi har gennem længere tid haft et ønske om at styrke den tidlige opsporing og øge fokus på rusmiddel- og særligt opioidrelaterede problemstillinger blandt unge. Vi tror på, at en tidligere og mere sammenhængende indsats kan gøre en afgørende forskel og være med til at forebygge, at unge udvikler mere komplekse rusrelaterede problematikker. Samtidig ser vi et stort potentiale i at styrke samarbejdet med de voksne og fagpersoner, der er tæt på de unge i hverdagen – herunder uddannelsesinstitutioner og forældre.

Mere om stillingen og Skanderborg Rusmiddelcenter
Stillingen er organisatorisk forankret i Skanderborg Rusmiddelcenter, som er Skanderborg Kommunes tilbud til borgere fra 13 år, der ønsker at ændre deres forbrug af rusmidler. Din base vil være på Skanderborg Rusmiddelcenter, Ole Lund Kirkegaards Stræde 2F, 8660 Skanderborg, men en del af tiden forventes du at være ude på f.eks. ungdomsuddannelser. Stillingen er midlertidig for perioden 1.5.2026 30.4.2028 og er på 37 timer pr. uge. Eftermiddags/aftenarbejde kan forekomme. Løn aftales efter gældende overenskomst og forhandles med forhandlingsberettiget organisation med udgangspunkt i kvalifikationer og erfaring. Projektet er puljefinansieret i 2026 og videreføres med kommunal finansiering frem til projektets afslutning i 2028.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfrist er den 8. marts. Du skal sende din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag via linket 'Søg stillingen' i stillingsopslaget.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. marts samt den 20. marts for de ansøgere, der går videre efter første samtale. Invitation til første samtale fremsendes via mail den 10. marts.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med tiltrædelse af stillingen. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende straffeattest, en anmærkningsfri børneattest samt gyldigt kørekort.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Charlotte Korsgaard Nielsen på telefon 40 24 28 59 fra uge 8. Du kan også læse mere om os på www.skanderborgrusmiddelcenter.dk.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Firma Rusmiddelcenter Følg
Kontaktperson Charlotte Korsgaard Nielsen
Arbejdsadresse Ole Lund Kirkegaards Stræde
Postnr.: 8660
Kommune Skanderborg
Telefonnr. 40 24 28 59
Ansøgningsfrist 08/03/2026
Valgt stilling