Brænder du for at hjælpe udsatte unge på vej til et liv med uddannelse og job? Er du en faglig stærk sagsbehandler? Så kom og bliv en del af Ungeværket.
Ungeværket er en enhed, hvor alle ungeindsatsens fagligheder er samlet. Ungeværket består af tværgående ungesagsbehandlere, tværgående kontaktpersoner (ungekontakt), borgerkonsulenter med IPS-forløb, jobmentorer og virksomhedskonsulenter, UU-vejleder og administrative medarbejdere. Altså er beskæftigelsesområdet og socialområdet samlet under et tag. Hovedformålet med indsatsen er at sikre, at alle unge mellem 15-30 år motiveres til uddannelse/job, samt fastholdes heri, så de efterfølgende kan finde deres plads på arbejdsmarkedet. Dog kræver dette ofte helhedsorienterede løsninger, hvor de unges sociale og personlige udfordringer må samtænkes.
Som ungesagsbehandler hos os vil du skulle arbejde på tværs af lovgivninger (primært Beskæftigelsesloven og dele af Serviceloven og Barnets lov). I Ungeværket arbejder vi med følgende målgrupper: Integration, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, A-dagpenge og forebyggelses- og fastholdelsessager. Dette betyder dog ikke, at du ville skulle sidde med alle målgrupper, men du skal kunne se dig selv arbejde med flere end en målgruppe – og dermed udleve en bred myndighedsfunktion.
I et tæt tværfagligt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder, psykiatrien og andre relevante fagområder, skabes den helhedsorienteret indsats, der giver de unge mulighed for at realisere deres uddannelsesplan og fremtidige mål.
Kom og bliv en del af et meningsfuldt arbejde i en faglig stærk Ungeenhed.
Ungesagsbehandlerens opgaver vil være- At arbejde som myndighed i primært Beskæftigelseslovens §§ samt støttedelen af serviceloven- og Barnets lov §§ (herunder opfølgning på støtte og planer).
- At koordinere indsatser og tiltag i den unges uddannelses/jobplan.
- At støtte den unge i at opnå mål og delmål i uddannelses/jobplanen.
- At iværksætte og deltage i netværksmøder med samarbejdspartnere.
- At kunne håndtere misbrugsproblematikker og psykiatriske udfordringer m.m.
- At skabe en tillidsfuld relation til den unge.
Vi forventer- At du er uddannet socialrådgiver/-formidler eller anden relevant mellemlang uddannelse.
- At du har erfaringer inden for myndighedsområdet. Vi ser positivt på, at du har erfaring inden for f.eks. Barnets lov eller integration.
- At du trives med at være generalist på dele af dit arbejde og specialist på andet.
- At du har gode IT-kompetencer og kan lide administrativt arbejde. Du skal kunne lide at dokumentere dit arbejde; vi bruger Momentum, Sensum, DUBU og Uno Ung.
- At du kan prioritere dine arbejdsopgaver.
- At du som person er psykisk robust, samt har evnen til at skabe relation til udsatte borgere.
Vi tilbyderSom en del af Ungeværket vil du sidde sammen med 23 kollegaer i storrumskontor og opleve muligheden for løbende sparring og inspirerende samarbejdsflader. Tværfagligt samarbejde giver muligheden for egen og andre faggruppers udvikling, samt det at skabe resultater i fællesskab. Du vil ligeledes skulle deltage i supervision.
Du vil blive en del af et hus, der tør tænke utraditionelt, og hvor alle deltager aktivt i at videreudvikle indsatsen til gavn for kommunens unge. Vi deltager gerne i projekter, der bidrager til ny viden og udviklingen af nye metoder, som kan øge effekten af den uddannelsesrettede indsats. Vi er en enhed med høj social og faglig trivsel, karakteriseret ved humor, omsorg og hjælpsomhed.
Hvis du vil vide mere om jobbet så kan du kontakteAfdelingsleder Natalia Frøhling tlf. 61 14 06 71 eller fagleder Martin Boes Andersen tlf. 51 67 54 99
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er en 37 timers stilling til besættelse pr. 1.5.2026 eller hurtigst muligt.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
AnsøgningsfristFristen er søndag d. 22. marts. 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag d. 26. marts 2026. Kun i helt særlige tilfælde kan vi afholde samtalen en anden dato.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at boVi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.