WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Vågen nattevagt 29 timer om ugen til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde
Julemærkefonden - Roskilde
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Vågen nattevagt 29 timer om ugen til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde
Julemærkefonden - Roskilde
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Vågen nattevagt 29 timer om ugen til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde

Er du glad for at arbejde, når andre sover? Og motiveres du af at gøre en reel forskel for børn, der har brug for et pusterum og nye muligheder? Så er du måske vores nye nattevagt på Julemærkehjemmet Liljeborg.

På Julemærkehjemmet Liljeborg er natten ikke bare et tidspunkt på døgnet, og vores nattevagt spiller en vigtig rolle i at skabe tryghed, ro og nærvær, så børnene kan få den søvn og den støtte, de har brug for.

Vi søger en vågen nattevagt, som har lyst til at blive en del af et engageret fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at styrke børns trivsel, selvværd og tro på egne muligheder.

Det særlige ved at arbejde på Julemærkehjemmet Liljeborg

Julemærkehjemmet Liljeborg er et blandt fem Julemærkehjem i Danmark. Vi ligger centralt i Roskilde nær by og vand, og vi ser os selv som et fællesskab og et udviklingssted, hvor børn i alderen 7-14 år får mulighed for at skabe varige positive forandringer i deres liv. Vi har plads til 48 børn ad gangen, og de deler værelser to og to. Hvert år hjælper vi børn, som kæmper med mistrivsel, ensomhed, mobning eller lavt selvværd. På et 10 ugers ophold, hvor børnene bor hos os søndag-fredag og er hjemme i weekenderne, oplever børnene fællesskab, omsorg og nye sunde vaner, samtidig med at de fortsætter deres skolegang og udvikler fysiske, mentale og sociale kompetencer.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med en stærk fælles mission. Her er høj faglighed, tydelige værdier og et kollegaskab præget af hjælpsomhed, engagement og hjerte. Uanset om du arbejder dag, aften eller nat, er du en vigtig del af det samlede arbejde omkring børnene.

Om stillingen

Mens huset sover har du ansvaret for at sikre en rolig og tryg nat for alle børn. Derudover sørger du for at børnenes vasketøj bliver rent og klar til en ny aktiv dag, og du hjælper dine pædagogiske kollegaer med at holde styr på mange forskellige opgaver. Der er derfor nok at tage sig til som vågen nattevagt hos os. 

Vi er to nattevagter, som dækker hver sin uge på skift. Du skal derfor trives med at være alene i opgaven. Du arbejder i gennemsnit 29 timer om ugen med vagter hver anden uge fra søndag aften til fredag morgen. Arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet 21:30-07:15.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Sikre ro, tryghed og nærvær gennem natten
  • Støtte og trøste børn, som er vågne, urolige eller kede af det
  • Deltage i overlevering med det pædagogiske personale aften og morgen
  • Vaske tøj og linned
  • Sørge for rengøring af samlingsstuer på 1. sal og vaskeri
  • Bidrage til praktiske opgaver i huset
  • Deltage i fælles arrangementer, personaledage og aktiviteter
  • Være med til at understøtte den kultur og de værdier, som kendetegner Liljeborg

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med natarbejde, gerne fra et pædagogisk tilbud, opholdssted eller lignende
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og er cool med at være vågen i et stort hus
  • Har et godt overblik og formår at prioritere dine opgaver
  • Trives med at arbejde alene, samtidig med at du er en aktiv del af et fællesskab
  • Er rolig, stabil, ansvarsbevidst og omsorgsfuld
  • Kan bevare overblikket, også hvis der skulle opstå uforudsete situationer 
  • Er fleksibel og hjælpsom af natur

Vi lægger særlig vægt på, at du kan se dig selv i Julemærkefondens værdier: Fællesskab • Troværdighed • Udvikling • Engagement

Du forstår betydningen af relationer og ved at selv små handlinger kan have stor betydning  Du er loyal over for fælles beslutninger og bidrager positivt til samarbejdet på tværs af huset.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en forskel for børn og unge
  • En arbejdsplads med et stærkt værdigrundlag og en tydelig mission
  • Dygtige og engagerede kolleger med hjertet på rette sted
  • Et godt samarbejde om en fælles mission om at hjælpe børn til bedre trivsel
  • Synlig og nærværende ledelse
  • En arbejdsplads præget af faglighed, udvikling og omsorg

Ansættelsesvilkår

  • Arbejdstid hver anden uge fra søndag aften til fredag morgen
  • Deltagelse i enkelte dagsmøder, fælles arrangementer og personaledage forventes
  • Ansættelse og løn efter SL-overenskomst med KL som pædagogmedhjælper

Vi tilbyder mulighed for tegning af privat sundhedsforsikring.

Stillingen er en fast stilling 29 timer om ugen til besættelse 1. oktober 2026.

Nattevagten refererer til viceforstander Stine Skovbo Jensen.

Ansættelsesmyndighed er Julemærkefonden med arbejdssted Julemærkehjemmet Liljeborg, Baldersvej 3 i Roskilde

Vigtige datoer:

Ansøgningsfrist 20. august kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt mandag 24. august.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Følg gerne hverdagen på Liljeborg på Instagram og Facebook: Julemærkehjemmet Liljeborg.

Firma Julemærkefonden Følg
Kontaktperson Carsten Nowak Salomon
Kommune Roskilde
Telefonnr. 46 30 42 00
Ansøgningsfrist 20/08/2026
Valgt stilling