Vågen nattevagt søges til Huset Mølgaard
Da en af vores beboere akut har fået behov for støtte om natten, søger vi en vågen nattevagt til vores team.
Stillingen er tidsbegrænset med opstart hurtigst muligt og foreløbigt frem til 30. april, med mulighed for fastansættelse.
Om stillingen
Du vil primært være tilknyttet en ung kvinde med autismediagnose. Hun oplever uro i kroppen og har behov for nærværende støtte, tryghed og guidning i nattetimerne.
Arbejdstid:
Stillingen følger et 2-ugers rul:
- 6 nattevagter kl. 21.00 – 08.00
- 8 nætter fri
Gennemsnitligt 33 timer pr. uge.
Der vil være mulighed for ekstra timer som afløser dag, aften eller nat.
Du vil aldrig stå alene – der er altid to kollegaer på arbejde i huset samtidig med dig om natten.
Hvem er vi?
Huset Mølgaard er et privat bo- og dagtilbud, som åbnede i efteråret 2021. Vi bygger vores hverdag på, at et godt liv ser forskelligt ud fra menneske til menneske. Hos os har beboerne indflydelse på aktiviteter og indhold i deres hverdag.
Vi arbejder ud fra værdierne:
Nærvær, tryghed, omsorg, ansvar og udvikling
Samt kerneværdierne: anerkendelse, samskabelse og hjemlighed – både i samarbejdet med beboere, kollegaer, pårørende og samarbejdspartnere.
Målgruppen
I Huset Mølgaard bor 7 unge mennesker i alderen 20–40 år med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det kan være:
- autismespektrumsforstyrrelser
- synshandicap
- multiple funktionsnedsættelser
- behov for omfattende støtte og pleje døgnet rundt
- eksempelvis svært behandlingskrævende epilepsi
Vi tilbyder
- Engagerede kollegaer og skønne beboere
- Grundig introduktion og oplæring
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og humor
- En hverdag hvor beboeren er i centrum, og hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje og medarbejdere, der brænder for deres arbejde
Vi forventer, at du:
- Er omsorgsfuld, rummelig og rolig i din fremtoning
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- Er fleksibel ved sygdom i huset
Praktisk information
Ansættelsessted:
Storegade 39, Stenderup – Krogager
7200 Grindsted
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Samtaler: Afholdes løbende
Ansøgning sendes til:
job@husetmolgaard.dk
Vil du vide mere?
Kontakt daglig leder Pia Madsen på tlf. 93 60 84 11
Mandag–fredag kl. 09.00–15.00
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.