Plenom søger en nysgerrig og opsøgende person, der kan hjælpe os med at skabe online synlighed for Busylight og samtidig indentificere og udvikle forslag vores næste vækstområder.
Busylight er en enkel visuel løsning til arbejdspladsen, der gør det tydeligt at se, om en medarbejder er ledig, optaget eller har brug for ro. Den hjælper teams med at skabe bedre arbejdsro, færre afbrydelser og mere fokustid. Du kan læse mere på www.plenom.com
Vi bruger en AI-drevet market intelligence-løsning, der løbende finder relevante opslag, diskussioner og communities i Europa, USA og Indien. Din opgave bliver blandt andet at følge op på disse muligheder, skabe struktur og være aktiv på vegne af os i kanaler som LinkedIn, Reddit og andre fora.
Det handler om at spotte relevante samtaler, forstå hvad markedet taler om og hjælpe os med at byde ind, når Busylight kan skabe værdi.
Rollen er en del af vores vækstpilotprojekt, hvor vi skal udvikle en ny og mere skalerbar måde at gå til markedet på. Derfor handler arbejdet både om at skabe opmærksomhed og om at lære, hvor markedet reagerer, hvilke behov der går igen, og hvilke budskaber der virker. Den viden skal bruges til at udvikle et nyt salgs-setup, hvor vi bedre kan finde de rette beslutningstagere, nye geografiske markeder og større projekter.
Du kan være i starten af din karriere eller have lidt erfaring med marketing, communities, kommunikation eller B2B. Stillingen er som minimum et 6 måneders vækstpilotforløb. Jobbet behøver ikke være fuldtid og kan tilpasses, hvis du ønsker at få det til at passe med studie, freelance, familie eller noget andet i livet.
Der er mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage, men vi lægger vægt på, at du også er en del af hverdagen på vores kontor i Søften, nord for Aarhus. Det giver bedre sparring, hurtigere afklaringer og et stærkere fællesskab.
Dine primære opgaver
Være aktiv på LinkedIn, Reddit og andre relevante fora
Finde samtaler, grupper og communities, hvor Busylight kan være relevant
Reagere på opslag, spørgsmål og diskussioner med korte og naturlige svar
Omsætte input fra vores AI-screening til konkrete handlinger
Skabe struktur i relevante muligheder, leads og communities
Identificere temaer, behov og trends, som salg og marketing kan bruge
Samle læringer, der kan bruges i udviklingen af et nyt salgs-setup
Hvem er du?
Det er vigtigt, at du er nysgerrig, opsøgende og god til at tage initiativ. Vi forestiller os, at du:
Tør deltage i dialoger online
Kan skrive klart og naturligt på engelsk
Er god til at spotte relevante muligheder
Har interesse for marketing, SoMe, communities og digital vækst
Kan skabe struktur i mange små muligheder
Arbejder selvstændigt og følger op
Det er en fordel, hvis du har erfaring eller har haft berøring med LinkedIn, Reddit, online communities, B2B marketing, lead research, content eller international markedsføring.
Det tilbyder vi:
En praktisk rolle tæt på international B2B-vækst, hvor du arbejder med et konkret produkt, et globalt marked og en tydelig opgave: at hjælpe virksomheder med at reducere forstyrrelser og skabe bedre arbejdsro.
Minimum 6 måneders ansættelse som vækstpilot
Praktisk erfaring med global B2B-marketing
Arbejde med AI-drevet market intelligence
Ansvar for egne opgaver og initiativer
Tæt sparring med salg og marketing
Mulighed for at være med til at udvikle en ny vækstkanal
Succeskriterier
Efter de første måneder har vi sammen skabt:
En struktureret kortlægning af relevante markeder, communities og digitale kanaler
En enkel proces for, hvordan vi finder, vurderer og reagerer på relevante markedsmuligheder
Bedre indsigt i hvilke behov, budskaber og segmenter der har størst potentiale
Konkrete input til et nyt salgs-setup, som salg og marketing kan arbejde videre med
Vi ser frem til at modtage en kort motiveret ansøgning med CV på ajk@plenom.com
Vi søger indtil vi finder rigtige.
| Firma | PLENOM A/S Følg |
| Kontaktperson | Allan Kjeldbjerg |
| Arbejdsadresse | Pi |
| Postnr.: | 8382 |
| Kommune | Favrskov |
| Telefonnr. | 25680139 |
| ajk@plenom.com | |
| Ansøgningsfrist | 11/07/2026 |