Vil du bruge dit håndværk til mere end bare mursten og mørtel?
Og vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag og styrke de indsattes tro på egne evner gennem praktisk arbejde? I Herstedvester Fængsel søger vi en engageret og dygtig murer, der kan sit fag og har lyst til at bringe det i spil i en helt særlig hverdag. Som værkmester bliver du en del af et tæt tværfagligt team, hvor dine faglige kompetencer går hånd i hånd med relationsarbejde og meningsfuld udvikling for de indsatte.
Hvad går jobbet ud på? Som værkmester i vores bygningstekniske afdeling bliver du en nøgleperson i både drift, vedligehold og den daglige beskæftigelse af de indsatte. Du får fem erfarne og hjælpsomme værkmesterkolleger, samt en enhedsleder, der vægter faglig sparring og godt samarbejde højt.
Dine primære opgaver vil være at: - Beskæftige og oplære indsatte i praktiske håndværksopgaver og støtte dem i at udvikle både faglige og personlige kompetencer
- Varetage reparation, vedligehold og renoveringsopgaver i institutionens bygninger og inventar – både selvstændigt og sammen med indsatte
- Planlægge og koordinere opgaver på tværs af afdelingen og institutionen
- Samarbejde med eksterne leverandører og virksomheder
- Bestille og modtage materialer til afdelingens opgaver
- Bidrage til et læringsmiljø, hvor håndværket bruges som vej til nye muligheder
Hvis du ikke allerede er uddannet værkmester, tilbyder vi en fagligt stærk og udviklende uddannelse, som klæder dig på til rollen – med fuld løn under hele forløbet.
Læs mere om uddannelsen her.Hvem er du? Vi leder efter en kollega, der:
- Har solid håndværksmæssig erfaring inden for murerfaget
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i tæt tværfagligt samarbejde
- Har lyst til at bruge dine kompetencer til at motivere og vejlede andre
- Har et stabilt og positivt sind, humor og evnen til at navigere i en hverdag, der både rummer faglige og menneskelige udfordringer
Det vigtigste er, at du møder mennesker med respekt, tydelighed og nysgerrighed – og at du kan se værdien i at løfte andre gennem dit fag.
Hvorfor vælge os? Hos os får du et job med mening!
Du får mulighed for at:
- Bruge dit håndværk på en anderledes og værdifuld måde
- Gøre en reel forskel i andre menneskers liv
- Indgå i et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for udvikling
- Få ansvar, variation og mulighed for at sætte dit præg på afdelingen
Har du spørgsmål? Har du spørgsmål til stillingen, vores arbejdsplads eller er der noget du gerne vil høre nærmere om, er du meget velkommen til at ringe til enhedsleder Karsten på 7255 1426.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, hovedstadssats. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette erhvervsfaglig uddannelse i løngruppe 3.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet vil være Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Der er tale om fast fuldtidsstilling på en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Sådan søger du stillingen Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest den 8. februar 2026.
Vi afholder samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
Som tjenestemans skal du tillige inden ansøgningsfristen den 8. februar 2026 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 13. februar 2026.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Får du stillingen, skal du uddannes som værkmester Værkmestre i Danmarks Fængsler tilhører den uniformerede gruppe, og du skal derfor gennemgå en del af den samme uddannelse som fængselsbetjentene.
Uddannelsen til værkmester tager 2 år, hvor du størstedelen af tiden arbejder i Herstedvester Fængsel. Derudover vil der være skoleophold på Danmarks Fængslers Uddannelsescenter eller pop-up skole. Der er fuld løn under hele uddannelsen.
Du skal være opmærksom på de særlige optagelseskrav til uddannelsen som værkmester. Optagelseskravet tæller både en fysisk test og personligt interview om egnethed. Du kan læse mere om optagelseskrav
her.
Du kan læse mere om
arbejdet som værkmester her.Om Danmarks fængsler, Fængselskreds Øst Fængselskreds Øst består af et kredskontor og 9 institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt transport og bevogtning.
I alt ca. 2000 ansatte
For yderligere information om Danmarks fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk