Ansvar, respekt & tillid Vi søger engagerede og dedikerede bioanalytikere, der har lyst til at bidrage med faglige og personlige kompetencer til gode for patienterne og dine nye kollegaer i Afdeling for Klinisk Biokemi. Som vagtgående bioanalytiker vil du indtage en central rolle i vores 24/7-Lab.
Vi værdsætter høj faglig kvalitet og lægger stor vægt på respekt, ansvar og tillid i vores arbejdsmiljø. Din evne til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger er afgørende for vores succes.
Samarbejde, medbestemmelse og trivsel I Afdeling for Klinisk Biokemi tror vi på, at et stærkt fællesskab skaber det bedste grundlag for både trivsel og faglig udvikling. Du vil indgå i et tæt samarbejde med erfarne kollegaer og sammen sikrer vi et relevant og godt samarbejde med de kliniske afdelinger samt opretholder den gode trivsel i afdelingen.
Din indsats vil være med til at styrke afdelingens samlede præstation, da vi sætter pris på dine kompetencer, ideer og ønsker. I Afdeling for Klinisk Biokemi arbejder vi fokuseret med en arbejdspladskultur, der understøtter medbestemmelse og din deltagelse i samarbejdet vil være med til at forme og forbedre vores arbejdsmiljø, til gode for både dig og dine kollegaer.
Det faglige 24/7-Lab beskriver de opgaver og det analyseapparatur, der anvendes til at afvikle produktionen døgnet rundt. I 24/7-Lab anvendes blandt andet større automatiseret kemi-udstyr, udstyr til hæmatologi- og koagulationsanalyser, præanalytisk udstyr samt apparatur til blodgasmålinger m.fl. At arbejde i 24/-Lab er en stor og kompliceret opgave, der kræver overblik, teamånd og ro i belastede situationer. Personale i 24/7-Lab indgår desuden i prøvetagningsberedskabet ved traumer og i skadestuen og deltager løbende i prøvetagningsopgaver i de kliniske afdelinger.
Kvalifikationer- Autoriseret bioanalytiker med erfaring inden for fagområdet
- Gode planlægningsevner og overblik
- Evner til at arbejde selvstændigt og i teams
- Initiativrig og proaktiv
- Gode evner i skriftlig og mundtlig kommunikation
- Interesse for faglig og teknologisk udvikling, samt akkreditering
Om afdelingen Du kan læse om blandt andet afdelingens analyserepertoire, personalesammensætning m.m.
her.
Ansøgningsprocedure Du skal være mere end velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Peter Böhm, (
peter.boehm@regionh.dk), tlf.: 2162 1006, hvis du har brug for yderligere informationer eller gerne vil præsentere dig selv. Din ansøgning skal sendes senest d. 10 august2026. Der afholdes samtaler løbende.
Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, autorisation & CV sendes til linket på denne side.
Ansættelsesvilkår Stillingerne er med 37 timers beskæftigelse pr. uge og du vil deltage i den forskudte tjeneste hele døgnet.
Ansættelse d. 1. september 2026 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. Dbio og Danske Regioner.