I Hus 10 på Botilbud Rude Skov står vi midt i en spændende udvikling.
Vi byder nye borgere velkommen med omfattende og komplekse støtte-, pleje- og omsorgsbehov.
Det stiller krav til vores faglighed, vores organisering og ikke mindst til det arbejdsfællesskab, der hver dag skal skabe rammerne om et godt og meningsfuldt liv for de mennesker, der bor hos os.
Og vi leder ikke bare efter flere hænder.
Vi leder efter flere mennesker, der vil tage ansvar for fællesskabet.
I Hus 10 tror vi på noget helt grundlæggende:
Den måde, vi er kollegaer på, bliver til den hverdag, vores beboere oplever.
Når vi hjælper hinanden, tager ansvar, deler vores faglighed og insisterer på at finde løsninger sammen, kan det mærkes hos beboerne.
Og når vi ikke gør det? Så kan dét også mærkes.
Derfor arbejder vi med både arbejdsfællesskabet og bofællesskabet – for det ene kan ikke lykkes uden det andet.
Vejen mod Vision 2027Vi er ikke færdige med at udvikle Hus 10; derfor vil vi fortsat arbejde med:
Validering – vi forsøger at forstå, og møde alle åbent og validerende.
Forholden – vi forholder os til opgaven, situationen, hinanden og os selv og potentialerne!
Plussumsspil – vi leder efter løsninger, hvor fællesskabet bliver stærkere, og hvor beboerne i sidste ende vinder.
Kerneopgaven – vi ved, hvorfor vi går på arbejde, og hvem vi er her for.
Etik – vi træffer bevidste valg med ansvar, faglighed og respekt for det menneske, vi står overfor.
Fællesskab – vi lykkes, fordi vi insisterer på at løfte opgaven sammen.
Hverdagen i Hus 10I Hus 10 bor mennesker med omfattende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Nogle har behov for støtte i dele af hverdagen. Andre har behov for hjælp, støtte, pleje og omsorg i stort set alle aspekter af livet.
Din arbejdsdag kan derfor indeholde alt fra relationelt og pædagogisk arbejde til personlig pleje, medicin, sondeernæring, forflytninger, måltider, aktiviteter, kommunikation, dokumentation og samarbejde med pårørende.
Vi arbejder blandt andet med sansestimulering, totalkommunikation, Low Arousal og et holistisk og ressourceorienteret menneskesyn.
Og i 2027 tager vi endnu et fagligt skridt med et fælles kompetenceløft i LA2U.
Kompleksitet kalder på flere perspektiver – ikke færre.
Derfor søger vi forskellige fagligheder. Måske er du pædagog, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller har en anden relevant faglig baggrund. Det afgørende er, hvad du bringer ind i opgaven og fællesskabet.
Vi leder efter dig, der træder indDu behøver ikke kunne alt. Og du behøver bestemt heller ikke være enig med os om alt. Men vi forventer, at du træder ind i arbejdsfællesskabet.
Vi forventer ikke perfektion. Vi forventer deltagelse.
– Hus 10
Vejen ind i fællesskabetNår du starter hos os, bliver du ikke bare introduceret til opgaver.
Du bliver introduceret til mennesker, faglighed og fællesskaber.
Vi har en struktureret introduktion, hvor du bevæger dig fra:
At observere → til at deltage → til at tage ansvar → ind i fællesskabet.
Når introduktionen er slut, forventer vi ikke, at du kan alt. Men vi forventer, at du forstår strukturen, kan stå i relationen og tør være en del af fællesskabet.
Hvad får du hos os?Vi lover ikke, at alle dage er nemme. Arbejdet med mennesker med komplekse støttebehov kan være krævende.
Men du står ikke alene med det. Det er netop derfor, vi har et arbejdsfællesskab.
PraktiskVi bliver flere i Hus 10.
Fordi nye mennesker flytter ind, og fordi de fortjener et hverdagsliv præget af tryghed, relationer, udvikling og mening.
Det kræver faglighed.
Det kræver mennesker.
Og det kræver et arbejdsfællesskab, der vil hinanden og kerneopgaven.
Måske kræver det også dig.
Hvis du kan se dig selv i det, glæder vi os til at høre fra dig.
Kristian Bach Prom
Leder, Hus 10
Botilbud Rude Skov
kripr@rudersdal.dk
72 68 49 46
| Firma | Rudersdal Kommune Følg |
| Kontaktperson | Kristian Prom |
| Arbejdsadresse | Øverødvej |
| Postnr.: | 2840 |
| Kommune | Rudersdal |
| Telefonnr. | 72684946 |
| kripr@rudersdal.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/09/2026 |