WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Vi opnormerer og søger socialrådgiver, der kan bygge bro for dobbeltdiagnosepatienter
Amager og Hvidovre Hospital - Roskilde
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Vi opnormerer og søger socialrådgiver, der kan bygge bro for dobbeltdiagnosepatienter
Amager og Hvidovre Hospital - Roskilde
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Fitnesscenter-medarbejder fuldtid
LifeClub - Roskilde

Vi opnormerer og søger socialrådgiver, der kan bygge bro for dobbeltdiagnosepatienter

Har du lyst til at arbejde med psykiatri og patienter i rusmiddelbehandling? Og vil du være med til at forme arbejdet i en nyoprettet stilling?

I Afdeling M for dobbeltdiagnoser på Psykiatrisk Center Sct. Hans søger vi en engageret socialrådgiver, der kan bygge bro mellem sektorer og sikre den bedst mulige sociale støtte til vores patienter.

Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af det tidligere Region Hovedstadens Psykiatri og er organisatorisk blevet en del af Amager og Hvidovre Hospital pr. 1. januar 2026. Arbejdsstedet vil dog fortsat være på centerets adresse i Roskilde.



En specialiseret afdeling med stærk faglig retning

Afdeling M er Region Hovedstadens specialiserede tilbud til patienter med alvorlig psykisk lidelse og samtidig behandlingskrævende rusmiddelbrug. Vi arbejder ud fra en integreret behandlingsmodel, hvor psykiatri og rusmiddelbehandling går hånd i hånd.

Du bliver en del af et tværfagligt miljø med høj specialisering og hvor samarbejde, hjælpsomhed og faglig stolthed er fundamentet.

Arbejdspladsen ligger i naturskønne omgivelser tæt på Roskilde Fjord – med ro omkring os og høj faglighed indenfor.



Din hverdag og opgaver

Som vores nye kollega kommer du til at gå på tværs af afdelingens tre sengeafsnit, hvor du skal varetage socialrådgiverfaglige opgaver i samarbejde med de nuværende socialrådgivere.

Dine arbejdsopgaver kan fx være:

  • Udredning af økonomiske og sociale forhold, herunder ansøgning om forsørgelse samt afklaring af boligforhold og netværk.
  • Varetage socialfaglige opgaver, så patienten bliver i stand til at modtage behandling og komme godt videre til en bedre hverdag.
  • Rådgive og vejlede patienter og pårørende om socialfaglige problemstillinger.
  • Afholde familiesamtaler.
  • Agere tovholder for patienten i sektorovergangene.
  • Socialfaglig sparring og vejledning til kollegaer, herunder faglig kvalificering af statusattester og erklæringer.
  • Tovholder på afholdelse af netværksmøder med relevante samarbejdspartnere.
  • Foretage sociale screeninger på alle indlagte patienter samt deltage i udarbejdelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Du får dermed en afgørende rolle i patientens bedring og mulighed for at etablere et sammenhængende liv.



Hvem er du?

Du er uddannet socialrådgiver med en struktureret tilgang til dine opgaver. Du trives i et miljø, hvor to dage sjældent er ens, og hvor dit gode humør bidrager til fællesskabet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er god til at skabe ro og struktur i et dynamisk miljø.
  • kommunikerer tydeligt, fordomsfrit og respektfuldt.
  • er en udpræget teamplayer, der hviler i din egen faglighed.

Erfaring fra psykiatri, misbrugsområdet eller det kommunale regi er en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstid: Fast fuldtidsstilling

Lokation: Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Løn: Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Kontakt: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Stine Wissing på 38642087.

Ansøgningsfrist: 04.05.2026


Du kan læse mere om vores organisation på Psykiatrisk Center Sct. Hans’ hjemmeside.



Firma Amager og Hvidovre Hospital Følg
Kontaktperson Stine Wissing
Arbejdsadresse Kettegård Alle
Postnr.: 2650
Kommune Roskilde
Telefonnr. 38642087
Ansøgningsfrist 04/05/2026
Valgt stilling