Vil du være den voksne, der gør en forskel for unge mennesker – både i undervisningen og i livet?
På Hadsten Fri Fagskole søger vi to engagerede lærere til fuldtidsstillinger på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt.
Hos os er undervisning kun en del af opgaven. Relationer, fællesskab og personlig udvikling fylder mindst lige så meget. Derfor søger vi lærere, der brænder for at arbejde med unge mennesker, kan skabe stærke relationer og har lyst til at være en vigtig del af elevernes hverdag på en kostskole.
Om Hadsten Fri Fagskole
Hadsten Fri Fagskole er en lille og nærværende kostskole med omkring 30 elever mellem 16 og 23 år. Skolen har mere end 100 års historie og bygger på stærke værdier om fællesskab, udvikling og livsduelighed.
Mange af vores elever har haft udfordrende skoleforløb og har brug for voksne, der møder dem med tydelighed, omsorg, høje forventninger og tid til de svære samtaler. Vi lykkes, fordi vi arbejder tæt sammen som kolleger og tror på, at stærke relationer skaber de bedste muligheder for læring og udvikling.
Som en del af De Fri Fagskoler kombinerer vi boglig undervisning med praksisnære og erhvervsrettede aktiviteter. Eleverne arbejder blandt andet med praktikforløb, praktiske fag og afklaring af deres fremtidige uddannelses- og jobmuligheder.
Om jobbet
Du bliver en del af et engageret medarbejderteam, hvor undervisning, aktiviteter, kostskoleliv og elevtrivsel går hånd i hånd.
Dine opgaver vil blandt andet være:
• Undervisning i relevante fag – byd ind med netop dine fag.
• Planlægning og gennemførelse af valgfag, projekter og aktiviteter.
• Kontaktlærerfunktion med ugentlige elevsamtaler.
• Bidrage til elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.
• Skabe motiverende læringsmiljøer og stærke fællesskaber.
• Deltage aktivt i kostskolens hverdag med aktiviteter, fællesskab og tilsyn.
• Være med til at udvikle nye valgfag og aktiviteter, som engagerer og inspirerer de unge.
Har du idéer til spændende valgfag eller projekter, der matcher unges interesser og nysgerrighed, vil vi meget gerne høre om dem – hos os er der kort fra idé til handling.
Vi forestiller os, at du er læreruddannet eller har en anden relevant uddannelsesbaggrund. Måske er du cand.mag., efterskolelærer, håndværker, socialrådgiver, IT-uddannet, kreativ ildsjæl eller noget helt femte. Det vigtigste er, at du kan skabe læring og relationer.
Derudover ser vi gerne, at du:
• har stærke relationelle kompetencer.
• møder unge mennesker med nærvær, respekt og tydelighed.
• kan skabe tillid og håndtere både de lette og de svære samtaler.
• er engageret, initiativrig og går forrest i hverdagen.
• trives i en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver.
• har lyst til at udvikle både dig selv, dine fag og skolen sammen med gode kolleger.
• er nysgerrig på nye pædagogiske tilgange og ser muligheder frem for begrænsninger.
Har du noget ekstra?
Det behøver ikke stå på eksamensbeviset.
Måske spiller du guitar, laver film, elsker cosplay, bygger robotter, klatrer skråt, designer smykker, bager fantastiske kager, synger fællessange, tryller, danser, kreerer digital musik, kan smede sort, er interesseret i spiritualitet eller selvudvikling - eller har en helt særlig interesse, du kan bringe i spil.
Vi tror på, at de bedste valgfag ofte opstår ud fra medarbejdernes passioner – så overrask os gerne.
Vi tilbyder
• Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for unge mennesker.
• En lille skole med korte beslutningsveje og stor indflydelse.
• Dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger.
• Stor frihed til at udvikle undervisning, aktiviteter og valgfag.
• Løbende sparring og mulighed for faglig udvikling.
• En arbejdsplads præget af humor, engagement, fællesskab og arbejdsglæde.
• Mulighed for at sætte dit personlige præg på skolens udvikling.
Arbejdstid og ansættelse
Stillingerne er på 37 timer ugentligt.
Da Hadsten Fri Fagskole er en kostskole med døgnbemanding, indgår du i en vagtplan med dag-, aften-, nat- og weekendvagter samt kontaktlærerfunktion.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende. Vi ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte – også i sommerferien:
Forstander Morten Dam Madsen
Telefon: 2444 0145
E-mail: morten@hadstenff.dk
Send din ansøgning og dit CV til ovenstående e-mail.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde to nye kolleger velkommen til Hadsten Fri Fagskole.
| Firma | LINIESKOLEN, HADSTEN FRI FAGSKOLE Følg |
| Kontaktperson | Morten Dam Madsen |
| Arbejdsadresse | Østergade |
| Postnr.: | 8370 |
| Kommune | Favrskov |
| Telefonnr. | 24440145 |
| morten@hadstenff.dk | |
| Ansøgningsfrist | 04/08/2026 |