Vil du være med til at styrke den pædagogiske kvalitet i dagplejen gennem faglig sparring, observation og refleksion? Har du blik for læring i organisationer og evnen til at understøtte pædagogisk udvikling gennem andre? Så er du måske vores nye dagplejekonsulent.
Om stillingen
Som dagpleje konsulent arbejder du med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og har en central rolle i at omsætte det til meningsfuld praksis i dagplejen. Du understøtter dagplejerne i at arbejde med læringsmiljøer, børnefællesskaber, leg, trivsel, udvikling og dannelse i en hverdag, hvor hjemmet danner rammen om det pædagogiske arbejde.
Vi søger to dagplejekonsulenter, der kan bidrage til at udvikle og understøtte høj pædagogisk kvalitet i dagplejen. I dagplejekonsulentrollen arbejder du tæt sammen med dagplejere, ledelse og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere for at sikre gode lærings- og udviklingsmiljøer for børnene.
En central del af opgaven er at arbejde med at skabe de bedste udviklingsvilkår for børnene igennem dagplejerne. Det betyder, at du understøtter dagplejernes praksis gennem observation, faglig refleksion og dialog, og at du bidrager til at omsætte pædagogiske indsigter til konkrete handlinger i hverdagen, med stor fokus på at oversætte og justere den pædagogiske praksis, så det giver mening for den enkelte dagplejer.
Dagplejen har nogle særlige rammer, hvor den pædagogiske praksis foregår i et mindre børnefællesskab. Det stiller særlige krav til at kunne understøtte pædagogisk refleksion, udvikling af læringsmiljøer og professionel praksis i en kontekst, hvor hverdagsliv, relationer og pædagogik er tæt vævet sammen. Som dagplejekonsulent skal du kunne navigere i disse rammer.
Om dagplejen
Dagplejen i Næstved består af ca. 110 dagplejere, 5 ressourcedagplejere, 3 gæstehuse, 15 forskellige dagplejegrupper. Alt dette understøttes af 2 administrative medarbejdere, 9 dagplejekonsulenter, 1 souschef og 1 områdeleder. Du vil få arbejdsplads i Rådmandshaven, hvor dagplejens ledelse, konsulenter og administration sidder samlet.
Dine primære opgaver
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Ansættelse
Stillingerne er begge på fuld tid.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: den 17. april 2026
Samtaler forventes afholdt: uge 17
Ansættelse pr. 1. juni 2026
Da der er en del kørsel i opgaven, er det en fordel at have egen bil til rådighed. Der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende takst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Lisbeth Wilhelmsen på telefon 2942 9016
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
| Firma | Næstved Kommune Følg |
| Kontaktperson | Lisbeth Ingemann Wilhelmsen |
| Kommune | Næstved |
| Telefonnr. | 29429016 |
| Ansøgningsfrist | 17/04/2026 |