Vil du være med til at udvikle fremtidens sammenhængende patientforløb?
Sjældent udbudt kombinationsstilling mellem somatik og børne- og ungdomspsykiatri.
Vil du være med til at bygge bro mellem somatik og psykiatri – og gøre en reel forskel for børn, unge og deres familier?
Vi søger en autoriseret sygeplejerske eller pædagog med miljøterapeutisk erfaring til en helt særlig kombinationsstilling mellem Enheden for Funktionelle Lidelser på Pædiatrisk Afdeling på Holbæk Sygehus og Børnepsykiatrisk døgnafsnit U3 i Roskilde.
Stillingen giver en enestående mulighed for at arbejde på tværs af to specialer, hvor relationer, helhedsforståelse og tværfagligt samarbejde er afgørende for gode patientforløb.
Om stillingen
Du bliver en del af to stærke faglige miljøer med et fælles mål: at skabe sammenhængende og meningsfulde behandlingsforløb for børn og unge med komplekse psykiske og somatiske problemstillinger.
I Enheden for Funktionelle Lidelser vil du bidrage med miljøterapeutiske og sygeplejefaglige/pædagogiske kompetencer til indlagte børn og unge med funktionelle lidelser, hvor fokus er på at styrke udredning, funktion, mestring og deltagelse i hverdagslivet.
På døgnafsnit U3 bliver du en del af et højt specialiseret miljø, hvor børn op til 14 år og deres familier modtager intensiv psykiatrisk udredning og behandling. Der arbejdes ud fra ud fra det enkelte barns behov i en mentaliseringsbaseret, psykodynamisk referenceramme i såvel behandlingstiltag som forståelsesramme.
De forløb U3 modtager har altid barnets vanskeligheder som det primære fokus. Arbejdet med samspil og dynamik mellem barn og forældre under indlæggelse tager således udgangspunkt i påvirkning af barnets vanskeligheder.
Stillingen er derfor langt mere end en delestilling – den er en nøglefunktion, som binder de to specialer sammen.
Dine opgaver
Du kommer i begge afsnit blandt andet til at:
skabe trygge, strukturerede og udviklende miljøterapeutiske rammer
etablere relationer til børn, unge og deres familier
observere og dokumentere funktion, symptomer og samspil
planlægge og evaluere miljøterapeutiske indsatser
udføre sygeplejefaglige/pædagogiske observationer og kliniske vurderinger
arbejde med mestring, følelsesregulering og gradvis genopbygning af funktion
yde psykoedukation til børn, unge og deres familier
deltage i tværfaglige behandlingskonferencer og netværksmøder
understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af hospital, kommune og skole
En særlig brobyggende funktion
En væsentlig del af stillingen er at skabe sammenhæng mellem pædiatri og børne- og ungdomspsykiatri.
Du bliver en central ressource i arbejdet med at:
skabe en fælles behandlingsforståelse for familien på tværs af somatik og psykiatri
understøtte overgangen mellem indlæggelse, ambulant behandling og hjem
styrke samarbejdet mellem hospital, kommune og almen praksis
bidrage til videndeling og kompetenceudvikling på tværs af specialerne.
Vi søger dig, som
er autoriseret sygeplejerske, pædagog eller har anden relevant sundhedsfaglig baggrund
har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri, pædiatri eller miljøterapeutisk arbejde
arbejder relationsorienteret og har blik for både barnet og familien
trives med vedvarende motivationsarbejde
har fagligt engagement, personlig balance, fleksibilitet og imødekommenhed
besidder evne og vilje til at arbejde i et tværfagligt, reflekterende miljø med vedvarende nysgerrighed, også på egne reaktioner
har lyst til at være med til at udvikle et nyt tværgående samarbejde.
Miljøterapeutisk uddannelse er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos os får du en stilling, som kun sjældent bliver slået op.
Du bliver en del af to engagerede personalegrupper med høj faglighed og stor lyst til udvikling. Vi prioriterer supervision, undervisning, refleksion og tværfagligt samarbejde højt, og du får mulighed for at præge udviklingen af et område, hvor sammenhæng mellem psykiatri og somatik er afgørende for patienternes forløb.
Du får grundig introduktion, løbende kompetenceudvikling og mulighed for at udvikle en helt særlig specialistprofil inden for miljøterapi, funktionelle lidelser og tværgående patientforløb.
Din daglige ledelse vil være i U3, og dine udgående timer til funktionen i Holbæk vil forventeligt være i et fast skema.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
Det forventes, at ca. 30 timer ugentligt er knyttet til funktionen i Enhed for Funktionelle Lidelser på Holbæk Sygehus, mens de resterende timer er tilknyttet Børnepsykiatrisk døgnafsnit U3 i Roskilde, herunder deltagelse i blandede vagter og weekendvagt hver 3. weekend.
Afhængigt af ansøgerfeltet kan funktionen i Enhed for Funktionelle Lidelser også blive fordelt mellem to medarbejdere. Den endelige tilrettelæggelse af stillingen sker derfor i dialog med de rette kandidat(er).
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Mette Juul Rasmussen, tlf. 24 76 42 33 eller mail: mjpe@regsj.dk
Chefsygeplejerske Dorte Thustrup, tlf. 58 53 80 02 eller mail: dtu@regsj.dk
Ledende overlæge Mette Fruensgaard, tlf. 93 56 83 45 eller mail: merf@regsj.dk
Ansøgningsfrist: 11. august 2026
Ansættelsessamtaler: 17. august 2026
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Mette Rasmussen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 58538065 |
| mjpe@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 11/08/2026 |