WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/12/2025
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vi søger en dygtig teamkoordinator (social- og sundhedsassistent) til nattevagt på Porsebakken - Genopslag
Egedal Kommune - Egedal
Antal ledige jobs
6
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/12/2025
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vi søger en dygtig teamkoordinator (social- og sundhedsassistent) til nattevagt på Porsebakken - Genopslag
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejecenter Egeparken
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 16/01/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af vores udekørende natteam i Egedal Kommune
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 16/01/2026
favourite-job-icon
Er du en dygtig social- og sundhedsassistent med borgeren i fokus og lysten til udvikling? Så er det lige dig vi mangler til dagvagt i Ølstykke Hjemmepleje!
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent søges til nattevagt på Plejecenter Egeparken
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 10/01/2026
favourite-job-icon
Stenløse hjemme- og sygepleje søger en engageret social- og sundhedsassistent til dagvagt
Egedal Kommune - Egedal

Vi søger en dygtig teamkoordinator (social- og sundhedsassistent) til nattevagt på Porsebakken - Genopslag

Vil du være med til at skabe en meningsfyldt hverdag for beboerne på Porsebakken – også om natten?  Har du en høj grad af selvstændighed og beslutningskompetence – også om natten?
Trives du i et tæt samarbejde to og to – også om natten?
 
Så er det dig vi søger! Porsebakkens 48 beboer savner en faglig stærk og stabil nattevagt, til at hjælpe og støtte dem i nattens timer.
 
Om os
På Plejecenter Porsebakken tilbyder vi en tryg og meningsfuld hverdag for vores 48 beboere, som bor fordelt på tre afdelinger. Beboerne modtager dagligt den nødvendige støtte og hjælp for at sikre en god og værdig tilværelse. Vi er et tværfaglig team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt husassistenter. Huset rummer også mange elever og studerende samt tværgående terapeuter. 
 
Vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor både beboere og personale trives. Hos os har du mulighed for at gøre en betydningsfuld forskel, hvor livskvaliteten og patientsikkerhed for beboerne går hånd i hånd med fagligt ansvarlig pleje.
 
Vi arbejder målrettet på at skabe en virkelighed hvor beboerne føler sig trygge - også om natten, og hvor personalet samtidigt er glade for at arbejde. Vi arbejder intensivt med at løfte den faglige kvalitet, så det gode liv går hånd i hånd med en sikker faglig indsats – og det gør sig også gældende om natten.
 
Det bedste for beboerne er altid at sove om natten, men sådan er det ikke altid – og nogle af vores beboer skal både tilses og have hjælp fast. Opgaven omfatter både personlig hjælp og støtte, medicingivning, sondeernæring, hjælp og støtte til de gode nattevaner og også en tryg hånd og lidt snak. 
 

Om stillingen
Som nattevagt er du sammen med din kollega ansvarlig for Porsebakken om natten. I har kollegaer ude i kommunen som jeres tætteste samarbejdspartner, som der altid er mulighed for at kontakte, hvis der er sygeplejefaglige problemstillinger I skal have hjælp til eller har brug for sparring til.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med en fast ”makker”. Alle vores nattevagter arbejder efter 7-7 modellen fra mandag aften til mandag morgen. Vi prioriterer kompetenceudvikling blandt vores medarbejder, også dig der arbejder om natten.

 
Vi søger en SSA der kan bevare overblikket, har stærk empati og stærke tværfaglige samarbejdsevner. En der kan se sig selv i de mange forskelligartede opgaver og vil være med til at sikre et højt fagligt niveau af pleje og omsorg. Hvis du trives i en alsidig stilling, hvor du vil bruge aspekterne af din uddannelse og trives i at arbejde tæt sammen med andre faggrupper, vil vi meget gerne modtage din ansøgning.
 
Vi tilbyder:
  • Fælles introduktion for hele Sundhed og Omsorg med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation
  • Lokal introduktion på Porsebakken
  • Personlig mentorordning, som hjælper dig bedst muligt ind i din stilling
  • En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
  • Løbende supervision og sparring
  • Undervisning i demens, dokumentation og farmakologi
  • Gode muligheder for faglig udvikling gennem kurser og temadage
  • Personalegoder og rabataftaler med mange butikker

Yderligere oplysninger
Mødetiden for vores social- og sundhedsassistenter i nattevagt er fra 22.45 – 07.15, da du vil deltage ved overlappet med både aften- og dagpersonalet (det svarer til 29,75 timer/ugen). 37 timer er også muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn. 

Har du spørgsmål eller vil du gerne komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Tubi på telefon 2029 5434 eller Maria (Leder) på telefon 7259 7461.


Ansøgningsfrist er den 31. december 2025. Samtaler forventes afholdt løbende, men henblik på besættelse af stillingen snarest muligt.

Uddannelsespapirer og evt. andre relevante dokumenter vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

Firma Egedal Kommune Følg
Kontaktperson Maria Kaspersen
Kommune Egedal
Telefonnr. 7259 7461
Ansøgningsfrist 31/12/2025
Valgt stilling