Vil du være med til at udvikle sygeplejen i et medicinsk hjerteafsnit, hvor vi udreder, behandler og plejer kardiologiske patienter i et tværfagligt samarbejde med fokus på høj faglighed?
Vi er et afsnit med mange drømme og ideer, og opgaverne bliver flere og flere. Derfor søger vi endnu en udviklingssygeplejerske som har interesse i at blive en central medspiller i udviklingen af sygeplejen. Du får mulighed for at påvirke kvalitet, patientsikkerhed, kompetenceudvikling og implementering af ny viden - i tæt samarbejde med ledelsen og dine kollegaer i klinikken.
Om afsnittet
Medicinsk Hjerteafsnit på Midt- og Vestsjællands Hospital består af et hjertemedicinsk akutafsnit med 20 sengepladser og et hjertemedicinsk sengeafsnit med 24 sengepladser. I akutafsnittet modtager vi patienter med behov for hurtig udredning og behandling, hvor indlæggelsesforløbet som udgangspunkt varer op til 72 timer. Patienter med mere komplekse eller længerevarende forløb overgår til sengeafsnittet, hvor den videre behandling og pleje varetages.
Vi behandler patienter med en bred vifte af hjertemedicinske problemstillinger og samarbejder tæt med de specialiserede kardiologiske afdelinger i Region Sjælland samt Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, når patienterne har behov for invasive undersøgelser eller behandling.
Hos os bliver du en del af et stort og fagligt ambitiøst afsnit, hvor høj faglig kvalitet, udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab er centralt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både erfarne og nyuddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt læger, terapeuter, sekretærer og serviceassistenter. Som udviklingssygeplejerske bliver du desuden en del af et engageret udviklingsteam med øvrige udviklingssygeplejersker, onboardingsygeplejersker, souschefer og oversygeplejersker, hvor samarbejde og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Din funktion som udviklingssygeplejerske
Faglig udvikling
Hos os får du rig mulighed for at udvikle din faglighed. Den faglige udvikling tilbydes blandt andet i form af:
Din profil
Vi søger en sygeplejerske med:
Vi tror på, at de bedste løsninger udvikles sammen. Derfor lægger vi vægt på høj faglighed, nysgerrighed, åben dialog og psykologisk tryghed. Vi hjælper hinanden og tror på, at udvikling lykkes bedst, når den skabes tæt på patienterne.
Det praktiske
Stillingen er en 37 timers stilling bestående af både administrativ tid, som udgør ca. 60 % samt klinisk drift der udgør ca. 40 %. I ferieperioder tilpasses den administrative tid den aktuelle driftssituation. Desuden indebærer funktionen weekendvagt hver 4. weekend samt et antal aften- og/eller nattevagter.
Kan du se dig selv i udviklingen af sygeplejen i et medicinsk hjerteafsnit med høje ambitioner og stærke faglige fællesskaber, glæder vi os til at høre fra dig.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Linda Hvid |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| lihv@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/08/2026 |