Theodor er blevet far og snart går han på barsel. I Socialvejlederkorpset (SEL §85) i CBU mangler vi derfor fra 1. november 2026 en kollega med to rappe fødder, et kvikt hoved og et varmt hjerte. I det tidlige forår 2027 kommer Theodor tilbage, men hurtigt herefter smutter Lene til Australien, og vi ser hende først når sommeren går på hæld.
I hele den periode (1. november 2026 – 31. juli 2027) får du i 37 timer om ugen mulighed for at holde deres gryder i kog. Du bliver del af Klynge 1, hvor vi samarbejder med borgere, som er ret udfordret af en autismespektrum forstyrrelse. Derudover vil du som ’solist’ også have en bred vifte af opgaver sammen med andre borgere, som både kan være kognitivt udfordret og psykisk sårbare men i et mildere omfang end ”Klyngeborgerne”.
Du skal også regne med at have enkelte hverdags-vagter i vores samværs- og aktivitetstilbud (+ forvent hver 6. lørdag) og kunne være til rådighed for borgere efter kl. 17; ikke hver dag og kun i de situationer, hvor en borger kun kan modtage støtte på det tidspunkt.
For at komme i betragtning til vikariatet skal du:
Til gengæld får du en rigtig god arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden, hvor vi er optaget af hvordan vi bedst understøtter borgernes recovery (om lidt går vi i gang med efteruddannelse) og hvor dine tanker og ideer er mere end velkomne.
Du vil have løst opgaven rigtig godt, hvis vi den 31. juli 2027 græder over at skulle sige farvel til dig.
Hvis du ikke kender CBU, så kan du læse om os her på Ringsted kommunes hjemmeside: https://ringsted.dk/da/borger/omsorg-sundhed/psykisk-saarbarhed og hvis du ikke finder svar på alle dine spørgsmål der, så er du velkommen til at ringe til souschef Tina Dalby på 2490 5301.
Send os en motiveret ansøgning + CV senest den 15. september og overbevis os om, at det er dig, vi skal ansætte. Og markér et lille forsigtigt kryds i kalenderen den 22. og den 28. september, så du er ledig, hvis vi inviterer dig til første og anden samtale. I ansættelsesudvalget vil du møde dine måske kommende kolleger i Klynge 1+ CBU’s souschef.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling ligesom vi ikke skeler til din alder.
| Firma | Ringsted Kommune Følg |
| Kontaktperson | Tina Dalby |
| Arbejdsadresse | Østre Parkvej, |
| Postnr.: | 4100 |
| Kommune | Ringsted |
| Telefonnr. | 24905301 |
| Ansøgningsfrist | 15/09/2026 |