WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Vi søger SFO-pædagog med timer i skolen - start det nye skoleår på Jyderup Skole
Holbæk Kommune - Holbæk
Antal ledige jobs
14
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Idrætsbørnehuset Tusenfryd søger pædagog
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
🚀 Pædagog med fokus på fællesskaber og udeliv søges til Børnehuset Galaxen i Jyderup 🚀
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Kære alle nyuddannede/erfarne pædagoger
Holbæk Kommune - Holbæk
  •  

Vi søger SFO-pædagog med timer i skolen - start det nye skoleår på Jyderup Skole

Rollen som SFO-pædagog med timer i skolen er både alsidig og meningsfuld. Du får ansvar for børns trivsel og udvikling – både i skoletiden og i SFO’en. Her går omsorg, struktur og fællesskab hånd i hånd, og du favner det enkelte barn, støtte grupper og bidrage til et positivt SFO/skole-miljø, hvor alle føler sig set og hørt.

Kære pædagog, vi glæder os til at lære dig at kende!

Som SFO-pædagog med timer i skolen er du med til at skabe et inkluderende miljø, hvor alsidige aktiviteter og fællesskab giver børnene mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Dagen er fyldt med udfordringer, smil og små succeser, og din rolle som pædagog er afgørende for børnenes trivsel og glæde i skolen og SFO’en.

Stillingen byder på 35 gode timer, hvoraf der også læses timer i skoletiden i indskolingen.

Velkommen i skole

Du arbejder tæt med både enkelte elever, små grupper og hele klasser. Nogle børn har brug for individuel støtte, f.eks med sprog, faglige udfordringer eller sociale relationer. Her gælder det om at skabe trygge rammer, lytte og guide, så barnet oplever succes, udvikling og deltagelsesmulighed. Som SFO-pædagog med timer i skolen tilpasser du aktiviteter og arbejder sammen med lærere og forældre, så alle børn får de bedste betingelser for at trives og lære.

I pauserne kan pædagogen også have en central rolle. Her observeres børnenes leg og konflikter håndteres, og de børn der kan have svært ved at komme ind i et fællesskab hjælpes godt på vej.

Hej SFO! – Tiden efter klokken har ringet

I SFO Bivognen 0. – 3. klasse planlægges aktiviteter som café, kreative værksteder, boldspil og lege. Caféen kan være et hyggeligt samlingssted, hvor børnene laver mad sammen, øver sociale færdigheder og får mulighed for at snakke med hinanden på tværs af alder og klasse.

Kreative værksteder inviterer til fantasi og samarbejde – her kan alle være med, uanset niveau. Aktiviteterne planlægges, så de favner så mange børn som muligt, og der tages højde for individuelle behov, så alle får en god oplevelse.

Forberedelsestid i både skole og SFO Bivognen

Forberedelse er afgørende for at skabe gode aktiviteter. Du bruger tid på at planlægge både undervisningsrelaterede og kreative aktiviteter, som tiltaler forskellige børnegrupper. Det kan være alt fra temadage til små projekter og aktiviteter i SFO Bivognen, hvor børnene kan udfolde sig på andre måder end i klasselokalet.

En skole for alle – og det forpligter

På Jyderup Skole møder du ægte mangfoldighed: Børn og unge med forskellige baggrunde, behov og udtryk. Som folkeskole favner vi alle – og det kræver en pædagog, der er både rummelig, vedholdende og ser styrken i forskellighed. Du skal derfor kunne møde børnene, som de er, og skabe trygge rammer med blik for det enkelte barns perspektiv og udvikling.

Vi leder efter dig, der kan stå roligt i forskelligheden, tage lederskab i relationen og skabe inkluderende fællesskaber – både i SFO'en og i skolen. Du rummer de pædagogiske greb, der åbner muligheder, hvor andre måske ser begrænsninger.


Det får du også med Jyderup Skole
  • En dejlig og levende skole og SFO med 365 skønne og nysgerrige elever fra 0. – 9. klasse i to spor samt Juniormesterlæreklasse
  • Et medarbejderkollegie med ca. 50 søde, rare og dygtige kollegaer, der venter på dig
  • Stor tilslutning til SFO1 og 2 med ca. 145 indmeldte børn – det er vi stolte af
  • Tæt på smuk natur, skov og Skarridsø – en blomstrende skolehave og skoleskov, flotte udeområder, historiske bygninger og højt til himlen
Skal vi lave SFO og skole sammen?

Kom på besøg og oplev Jyderup Skole og få gode svar på dine spørgsmål. Kontakt konst. pædagogisk leder i SFO og indskolingen, Asta Salomonsen, på tlf. 72 36 75 93 og aftal nærmere.

På vores facebookside kan du opleve små berigende historier fra hverdagen – kig forbi og lær os lidt bedre at kende.

Vi glæder os til at høre dig!

Ansøgningsfrist
Tirsdag 23. juni 2026.

Samtaler
Fredag 26. juni 2026.

Opstart
1. august eller før.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Firma Holbæk Kommune Følg
Kontaktperson Asta Salomonsen
Arbejdsadresse Kanalstræde
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 72368831
E-mail asmsa@holb.dk
Ansøgningsfrist 23/06/2026
Valgt stilling