Da vi udvider vores behandlingstilbud til børn og unge med funktionelle lidelser, søger vi en sygeplejerske til vores Børne- og Ungeafsnit. Har du interesse for arbejdet med børn, unge og deres familier – og gerne erfaring inden for pædiatri eller funktionelle lidelser, så tilbyder vi en spændende stilling i en afdeling i rivende udvikling.
Om stillingen
Vi søger en sygeplejerske der vil være med til at videre udvikle vores tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser. Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe i Børne- og Ungeafsnittet, og kommer til at være en del af det tværfaglige socialpædiatriske team. Det socialpædiatriske team består af læger, psykologer, socialrådgiver, fysioterapeuter, lærer, ambulatoriesygeplejersker, pædagog og på sigt også kollega fra psykiatrien.
Vi har lige nu børn og unge indlagt til observationsindlæggelser hver 3-4 uge, og her vil du varetage sygeplejen til disse patienter. I løbet af 2027 skal tilbuddet af observationsindlæggelser udvides.
I de øvrige uger vil du indgå i pleje og behandling af vores almen pædiatriske patienter i sengeafsnittet og børnemodtagelsen.
Om afsnittet
I Børne og Ungeafdelingen vil du blive en del af en fantastisk gruppe af pædiatriske sygeplejersker og sosu-assistenter, med høj anciennitet, hvor erfaringen spænder fra nyuddannet til 30 års erfaring. Vi vægter trivsel og tryghed meget højt. Vores mantra er, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. Her er altid en kollega at sparre med og vi prioriterer et godt studie og læringsmiljø for sygeplejestuderende og ambulanceredderelever.
Vi arbejder med børn og unge i alderen fra 0-18 år. Du vil derfor møde patienter på mange forskellige udviklingsniveauer, hvor evne til at tilpasse pleje og kommunikation til både barnets alder og familiens situation er afgørende for at skabe den bedst mulige behandling og plejeoplevelse.
Vores børnemodtagelse og vores sengeafsnit er fysisk tæt forbundet, hvorfor arbejde og samarbejde på tværs er centralt for arbejdsgange i vores afdeling.
Afdelingen har samlet set 18 sengepladser fordelt på børnemodtagelse samt sengeafsnit.
Som pædiatrisk sygeplejerske hos os er du en nøgleperson i at skabe tryghed og nærvær. Vores fokus er på helhedspleje, hvor både barnets fysiske og psykiske trivsel er i centrum, og du vil arbejde tæt sammen med forældrene i behandlingen.
Vi søger en sygeplejerske, der:
Som sygeplejerske hos os vil du få:
Stillingen ønskes besat 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Fie Bilevits Pedersen på telefon 24920521 eller på mail fbip@regionsjaelland.dk
Du er også velkommen til at ringe og aftale et uforpligtende besøg, så vi kan vise dig vores afsnit.
Ansøgningsfrist er den 09. august 2026
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt fredag d. 14. august
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende Børneattest. Der tages referencer ved ansættelse.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Fie Pedersen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Holbæk |
| fbip@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |