WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Viborg Stiftsadministration søger administrativ medarbejder til en fuldtidsstilling
Viborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg - Viborg
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Viborg Stiftsadministration søger administrativ medarbejder til en fuldtidsstilling
Viborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg - Viborg
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Kontormedhjælper søges – vores nye blæksprutte?
M2 Bogføring ApS - Viborg
Ansøgningsfrist: 26/02/2026
favourite-job-icon
Assistant Examination Manager ved Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille 562
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup - Viborg
Ansøgningsfrist: 25/02/2026
favourite-job-icon
Botilbud søger en pædagog og vikarer.
Fonden Støttruphus - Viborg

Viborg Stiftsadministration søger administrativ medarbejder til en fuldtidsstilling

Bliver du motiveret af at arbejde med en bred vifte af opgaver? Trives du i et job, hvor du skal sikre korrekt løn til blandt andet dine kollegaer og præster, samtidig med at du har en udadvendt rolle med betjening af telefon og besøgende i huset?

Vores trofaste lønmedarbejder igennem 32 år har valgt at gå på velfortjent pension. Så måske er du netop den nye kollega, vi leder efter.

Stillingen er en fuldtidsstilling og forventes besat pr. 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

Jobbet er en kombination af lønadministration og receptionistopgaver, hvilket kræver, at du kan skifte mellem fokuseret kontorarbejde og service. Jobbet rummer gode muligheder for indflydelse på og ansvar for eget arbejde og mulighed for faglige og personlige udfordringer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Lønadministration i forhold til blandt andet stiftets personale, præster og konsulenter: Klargøring og indberetning af løn, håndtering af fravær, ferie og tidsregistrering.

  • Forskellige sekretær- og administrative opgaver i stiftsadministrationen.

  • Reception: Velkomst af besøgende, telefonbetjening og -omstilling og booking af mødelokaler.

Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant sekretæruddannelse inden for administration og navnlig løn.

  • Du er detaljeorienteret og arbejder struktureret, omhyggeligt og overholder deadlines.

  • Du har erfaring med IT, helst med kendskab til lønsystemer og gerne med journalsystemet F2.

  • Du besidder et servicegen, det vil sige, at du er imødekommende, professionel og møder altid besøgende med et smil.

  • Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel, udadvendt og tager aktivt del i arbejdsopgaverne, vi samlet som stift skal løse.

Vi tilbyder

  • spændende, alsidige og udfordrende arbejdsopgaver,

  • et udadvendt arbejde med en stor kontaktflade til borgere, menighedsrådsmedlemmer, præster, provster, kollegaer i de andre stifter, m.m.,

  • et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling, samarbejde og udvikling prioriteres højt. Vi sørger for en grundig oplæring, og kendskab til folkekirken er ikke en forudsætning,

  • gode, fleksible og familievenlige arbejdsvilkår, fx flekstidsordning, løbende kompetenceudvikling og frugt- og massageordning, og

  • gode og flotte kontorer/faciliteter centralt i Viborg med mulighed for parkering.

Hvem er vi?

Viborg Stift er en del af folkekirken. Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under By-, Land- og Kirkeministeriet. Vi varetager myndighedsopgaver for bispeembedet og stiftsøvrigheden.

Herudover varetager vi diverse opgaver overfor menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd, stiftsøvrighed og biskop. 

Viborg Stift består af 18 engagerede medarbejdere med forskellige faglige kompetencer. Du bliver en del af et hold af fagligt stærke og rare kolleger, som lægger stor vægt på at hjælpe hinanden, og som har en god og uformel omgangstone.

Du kan læse mere om Viborg Stift her: viborgstift.dk | viborgstift.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Aflønning sker i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftalen HK/STAT med mulighed for forhandling efter kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Viborg Stift.

Vil du vide mere?

Du kan kontakte stiftskontorchef Bodil Abildgaard på 86 62 09 11 eller souschef Katrine Søbo Andreasen på 87 26 21 81 med spørgsmål til stillingen. Se yderligere på vores hjemmeside viborgstift.dk.

Din ansøgning

Din ansøgning vedlagt cv, eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag skal sendes til Viborg Stift på adressen kmvib@km.dk og skal være os i hænde senest den 13. marts 2026, kl. 8.

Der bliver afholdt ansættelsessamtaler den 19. og 20. marts 2026. Samtalen afholdes på Viborg Stift, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg.

Firma Viborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg Følg
Kontaktperson Bodil Abildgaard
Arbejdsadresse Domkirkestræde
Postnr.: 8800
Kommune Viborg
Telefonnr. 86620911
Ansøgningsfrist 13/03/2026
Valgt stilling