WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/01/2026
favourite-job-icon
Vicedirektør og chief scientist til Danmarks Meteorologiske Institut
DMI - København - København
Antal ledige jobs
1.272
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Skrædder / Skrædderiassistent / Syerske til Deerest Copenhagen (Tailor / Tailoring Assistant / Seamstress)
Deerest Copenhagen ApS - København
Ansøgningsfrist: 10/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Vi søger 2 programmører....
Ruano ApS - København
Ansøgningsfrist: 30/12/2025
Ny
favourite-job-icon
Institut for ledelse og organisation ved Forsvarsakademiet søger adjunkt til forskning og udvikling inden for militær ledelse og organisering
Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 07/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Elinstallatør til Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Nyoprettet lederstilling med ansvar for kvalitet, uddannelse, sygepleje og terapeutgruppen samt mindre afdeling på Københavns største plejecenter, Fælledgården 
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Sagsbehandler til miljøvurdering af projekter i Teknik- og Miljøforvaltningen (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Smed eller montør til arbejde med specialdesignede stålkonstruktioner
LUBI ApS - København
Ansøgningsfrist: 31/12/2025
Ny
favourite-job-icon
Sincerely Caring Evening Housekeeping Supervisor
TEG AC Bella Sky - København
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykolog til Din Sociale Indgang – Børn - City-Østerbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Kommunikationsrådgiver med fokus på sundheds- og ældreområdet (barselsvikariat)
Sundhedsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Økonomiministeriet søger skarp informationssikkerhedskoordinator
Økonomiministeriet - København

Vicedirektør og chief scientist til Danmarks Meteorologiske Institut

DMI opslår nu en stilling som vicedirektør og chief scientist . Vi søger en som der med samarbejde, videnskabelig indsigt og et skarpt eksternt blik, kan bidrage til at styre DMI gennem de store transformationer, vi er i gang med.

DMI er et institut med stærke rødder og fagligheder og et ambitiøst ønske om hele tiden at udvikle den viden, vi skaber, så den giver størst mulig værdi i samfundet. Det kræver et meget tæt samspil med vores omverden, og et solidt fokus på, at den videnskab vi leverer, er af højeste kvalitet.

Om DMI's direktion DMI’s direktion består af en direktør og to vicedirektører. Du kommer til at varetage en ene af vicedirektørstillingerne. Stillingen som vicedirektør og chief scientist har det strategiske ledelsesansvar for områderne forskning og udvikling indenfor vejr, klima og hav, videnskabelig rådgivning samt data og digitalisering. Tre af DMI’s seks afdelingschefer refererer direkte til dig som vicedirektør.

Du vil som en del af direktionen opleve, at medarbejdere og direktion arbejder tæt sammen med daglig dialog i øjenhøjde, og vi derfor hurtigt kan rykke fra en god ide til en beslutning. Vi samarbejder om de bedste løsninger på udfordringer, særligt i chefkredsen med DMI’s afdelingschefer, men også med enhedsledere og medarbejdere.

Vicedirektørens arbejdsområder Som vicedirektør får du en rolle som brobygger på DMI mellem stærke fagligheder og omverdenen, når solid faglig viden skal omsættes til værdi for vores interessenter. Med dit netværk, erfaring og dit personlige gå-på-mod skal du stå i spidsen for arbejdet med at omsætte DMI’s faglighed til beslutningsgrundlag for at imødegå udfordringer, der skabes af klimaforandringer og ekstremt vejr men også de muligheder der løbende opstår fx anvendelsen af machine learning ifm vejrprognoser.

Du skal også være brobygger fra omverdenen tilbage til DMI, når nye behov eller udviklinger i omverdenen sætter retning for vores arbejde. Det er et arbejde, der i høj grad er internationalt forankret og går på tværs af alle samfundssektorer, og som står helt centralt i DMI’s strategi.

Som chief scientist er du direktørens nærmeste videnskabelige rådgiver, og i rollen leder du DMI’s videnskabelige program og styrer forsknings og udviklings -porteføljen.

Din profil Denne stilling kræver, at du har solid ledelsesmæssig erfaring som vicedirektør i en statslig styrelse, hvor du også er vant til at lede andre ledere. Du har et godt netværk, som du trækker på, og du er af natur åben og lyttende. Du har erfaring med ledelse af en virksomhed med en tung videnskabelig profil. Du har samtidig indsigt i driften af en offentlig virksomhed, ligesom du har erfaring med arbejdet i politisk styrede og internatioanle organisationer. Endelig er det en fordel, hvis du har erfaring med forskning i en arktisk kontekst.

Du har en Ph.d.-grad i geofysik, fysik eller andet relevant område med forskningserfaring indenfor meteorologi eller klima. Det er væsentligt, at du forstår at omsætte DMI’s naturvidenskabelige faglighed til samfundsrelevant værdi og kan udvise begejstring og stolthed over DMI’s arbejde.

Dine personlinge kompetencer For at varetage rollen som cheif scientist er du en dygtig kommunikator med udpræget strategisk sans. Du kan kommunikere med folk, der ikke kender til DMI’s arbejdsområder, og med topforskere, der ved meget mere om det faglige, end du selv gør. Du har derfor sans for den eksterne dialog med mange forskellige aktører, både i rigsfællesskabet og i forskningsverdenen.

Som person er du ambitiøs og resultatskabende af natur, og evner samtidig at udvise den empati og indlevelse, som ledelsen af mange stræbsomme og fagligt ambitiøse medarbejdere kræver. Herudover motiverer du dine omgivelser, er nysgerrig og spørgende og insisterer på fælles løsninger, hvor både fordele og ulemper belyses, før beslutninger træffes. Endelig bidrager du aktivt til en stærk og sammenhængende ledelse, hvor du går forrest med et godt eksempel og en åben dialog.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 og der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Hvis du ønsker supplerende oplysninger om stillingen, kan du indtil den 18. december sende en mail til direktionssekretariatet på dmi-dirsek@dmi.dk som vil sørge for, at du bliver kontaktet af direktør Marianne Thyrring senest den 19. december.

Ansøgning og den videre proces Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest den 2. januar 2026. Vi forventer, at afholde samtaler i uge 3. En eventuel anden samtale vil tage udgangspunkt i en konkret opgave.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.



Firma DMI - København Følg
Kontaktperson Marianne Thyrring
Arbejdsadresse Lyngbyvej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 24790585
E-mail jhh@dmi.dk
Ansøgningsfrist 02/01/2026
Valgt stilling