WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Vicekontorchef til investorbeskyttelse (fondsområdet)
FINANSTILSYNET - København
Antal ledige jobs
1.352
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Consultant for Strategy Consultancy in Copenhagen
RED ASSOCIATES A/S - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Kok – Klassisk dansk & fransk cuisine
Restaurant Puk - København
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Fuldmægtige og evt. specialkonsulent til arbejde med kritisk infrastruktur i Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
SSA/SSH søges til aftenvagt til Carelink Pleje Østerbro 7/7 RUL
Carelink Pleje - Østerbro - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Fulltime Waiter
Cafe Phenix Valby ApS - København
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Barselsvikariat – organisations- og kommunikationsunderviser til VVS-installatøruddannelsen og Energiteknologuddannelsen
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Jurist med minimum 3-5 års erfaring inden for databeskyttelse og compliance til samfundsvigtige opgaver hos Statens Serum Institut
SSI - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
PhD Position in Multiparty Computation with Dynamic Committees at the IT University of Copenhagen
IT-Universitetet i København - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
ISS søger flere kollegaer til vores interne afløserkorps
ISS Facility Service A/S - København
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor - gerne med ph.d. til undervisning og forskning inden for tryghed, sikkerhed og risikovurdering
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Bell Attendant - Sommerjob
Radisson Blu Scandinavia Hotel - København

Vicekontorchef til investorbeskyttelse (fondsområdet)

Vil du være med til at sikre, at danske investorer kan have tillid til den finansielle sektor? Har du erfaring med koordinering af komplekse faglige opgaver og mod på mere? Så er du måske vores nye vicekontorchef.



Vi leder efter en engageret og fagligt stærk vicekontorchef, der vil stå i spidsen for vores tilsyn med investeringsforeninger og alternative investeringsfonde. Du vil blive en del af kontoret for investorbeskyttelse, hvor vi kombinerer høj faglighed med en uformel og samarbejdsorienteret kultur.



Om jobbet Som vicekontorchef i kontoret for investorbeskyttelse får du en nøglerolle i at sikre, at investorerne kan have tillid til de fonde, de placerer deres midler i. Du bliver den centrale faglige sparringspartner for et team af specialister, der fører tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), investeringsforvaltningsselskaber og investeringsforeninger (UCITS).

Kerneopgaverne i området er at føre tilsyn med både de konkrete fonde og deres forvaltere, f.eks. i forhold til deres markedsføring, governance for omkostninger eller deres risikostyring og værdiansættelse. Derudover håndterer teamet et betydeligt antal sager, f.eks. ansøgninger om tilladelse til at markedsføre nye fonde, og svarer løbende på henvendelser fra de virksomheder, som er under tilsyn. Endeligt er området ansvarlig for kontorets arbejde med regelforenkling.

Dine primære opgaver som vicekontorchef vil være:

  • Ledelse og kvalitetssikring: Som vicekontorchef har du det overordnede ansvar for at sikre høj kvalitet og gode processer i tilsynet med FAIF- og UCITS-området.
  • Medarbejderudvikling: Du bidrager til den løbende opfølgning på kollegaernes trivsel og faglige udvikling. Ved at give rettidig og konstruktiv feedback fungerer du som en tilgængelig sparringspartner, der løfter kontorets kompetencer og understøtter videndeling.
  • Prioritering og ressourcestyring: Du skaber klarhed om retning og forventninger ved effektivt at afgrænse og prioritere opgaverne i teamet. Du tager ansvar for, at både de daglige kerneopgaver og de langsigtede strategiske mål nås.
  • Internationalt arbejde og regeludvikling: Du spiller en central rolle i udviklingen af ny regulering og deltager aktivt i internationalt arbejde i regi af ESMA. Her bidrager du til at forme de europæiske standarder og sikre ensartede vilkår på tværs af grænserne.
Du vil blive en del af et kontor med 25 medarbejdere, som ud over tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde, investeringsforvaltningsselskaber og investeringsforeninger også fører tilsyn med fondsmæglerselskaber og depositarer samt koordinerer Finanstilsynets arbejde i ESMA. Du vil arbejde tæt sammen med den anden vicekontorchef i kontoret, som står for fondsmæglerområdet.



Nærværende faglig sparring og kvalitetssikring Som vicekontorchef får du ansvaret for den daglige, faglige koordinering af teamet, mens det formelle personaleansvar ligger hos kontorchefen. Det betyder, at du kan dedikere din tid til at være teamets faste holdepunkt i hverdagen: Du afholder løbende 1:1-samtaler, kvalitetssikrer og godkender eller forbereder sager, og du driver den nære faglige sparring.



Om dig Vi forestiller os, at du har:

  • En solid faglig ballast: Du er jurist eller økonom med indgående kendskab til den finansielle regulering på investeringsområdet. Din erfaring gør dig i stand til at navigere sikkert i komplekse problemstillinger.
  • Stærke evner til at fokusere på det væsentlige og bevare overblikket: Du arbejder struktureret og formår at bevare roen og det gode humør – også når prioriteringerne skifter hurtigt. Du er beslutningsdygtig og tager ansvar for, at kontorets opgaver bliver løst til tiden og på et højt fagligt niveau. Herunder at leverancerne lever op til både interne og eksterne krav.
  • Gode relationelle evner: Du finder energi i at se dine kolleger lykkes. Som leder er du tilgængelig og anerkendende, og du evner at skabe et trygt rum for faglig sparring, hvor feedback er en naturlig del af hverdagen. Du forstår værdien af et tæt tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til den gode stemning i kontoret.
  • Stærke formidlingsevner: Du formidler komplekst stof klart og overbevisende, uanset om du briefer direktionen eller repræsenterer danske interesser i internationale fora.


Hvordan er dine ansættelsesvilkår? Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med et funktionstillæg, da du i rollen som vicekontorchef vil have fagligt ledelsesansvar. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.



Din nye arbejdsplads Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personaleforening, diverse sportsklubber, og i det hele taget prioriterer vi at have et godt socialt miljø på tværs af huset.



Sådan ansøger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på www.finanstilsynet.dk senest den 24. maj 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.



Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Underdirektør Henrik Brarup Damgaard på 61 93 07 72.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Maria Palshøj Brandbyge på tlf. 91 33 70 39.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.



Firma FINANSTILSYNET Følg
Kontaktperson Henrik Brarup Damgaard
Arbejdsadresse Århusgade 110
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 61 93 07 72
Ansøgningsfrist 24/05/2026
Valgt stilling