Vores frivillighedskoordinator går på barsel den 14. april 2026.
Vi søger en vikar i 20 timer om ugen i 46 uger.
De primære arbejdsopgaver er at:
rekruttere, kvalificere, koordinere, inspirere og fastholde frivillige, hvilket involverer afvikling af årlig frivillighedsfest
understøtte primært KSA´s kerneaktiviteter: Vågetjenesten og Aflastningstjenesten, sorggrupper og øvrige samtalegrupper, Jul i Fællesskab samt mandefællesskaber som Karlekammeret
understøtte KSA´s øvrige aktiviteter som Søster Laura, Madredderne, events som Seniorfolkemøde m.v. i det omfang, der er ressourcer til det
udvikle nye aktiviteter i samspil med frivillige, kirke- og kulturmedarbejdere, præster og bestyrelse i det omfang, der er behov og ressourcer til det
netværke med menigheder, foreninger og kommunale samarbejdspartnere
tage imod henvendelser i det daglige
promovere KSA via hjemmeside, facebook, halvårligt nyhedsbrev til medlemmer og samarbejdspartnere, foldere, m.v.
fundraise (løn- og) aktivitetsmidler til foreningens aktiviteter
samarbejde med bogholdere om bilag, budget m.v.
have praktikanter i det omfang, det giver mening for KSA, og der er ressourcer til det
deltage i bestyrelsesmøder i KSA
deltage i koordinatormøder med stiftets øvrige frivilligheds-/diakonikoordinatorer
Din profil
Vi forestiller os, at du:
✔ Har relevant socialfaglig uddannelse eller erfaring (fx diakoni/socialt arbejde, pædagogik, samfundsfag)
✔ Er organisatorisk stærk og god til at samarbejde
✔ Trives med både planlægning, drift og relationsarbejde
✔ Evner at kommunikere klart – både med frivillige, samarbejdspartnere og borgere
✔ Har fleksibilitet og initiativ – klar til at tage ejerskab
Vi tilbyder
✨ Et meningsfuldt vikariat i en tværgående social indsats
✨ Et arbejdsfællesskab med engagerede frivillige og samarbejdspartnere
✨ Udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver
✨ En arbejdsplads hvor diakoni, fællesskab og nærvær er i fokus
Ansættelsesperiode: 15. april 2026 (eller snarest derefter) – 9. februar 2027.
Løn og ansættelse sker på vilkår svarende til kirke- og kulturmedarbejdernes overenskomst.
Ansøgning sendes til formanden for Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg Steen Andreassen, Odshøjvej 7 B, 8800 Viborg, stean@km.dk, 6080 4795, som også kan kontaktes for yderligere oplysninger.
Ansøgningsfrist: 13. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12. Her vil vi bl.a. spørge ind til selvstændighed, erfaring med organisatorisk arbejde og kendskab til kirkers diakonale arbejde.
”Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg har til formål at udføre og støtte diakonalt og socialt arbejde i Viborg Kommune og de tilsluttede sogne” (§ 2 i vores vedtægter).
Læs mere om os og vores aktiviteter på www.KirkernesSocialeArbejde.dk.