Bliv arbejdsmiljøkonsulent med fokus på det fysiske arbejdsmiljø i Varde Kommune
Har du lyst til at arbejde med arbejdsmiljø både strategisk og tæt på praksis – hvor du gør en reel forskel for medarbejdere og ledere i hverdagen? Vi søger en arbejdsmiljøkonsulent, der vil være med til at fortsætte den gode udvikling af arbejdsmiljøet hos os.
Varde Kommune er en spændende organisation med knap 4.000 ansatte, vi vægter arbejdsmiljøet højt, og lægger vægt på, at det gode arbejdsliv er noget vi skaber sammen. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø og får en hverdag med stor variation og mange samarbejdsflader. Som vores nye arbejdsmiljøkonsulent får du en central rolle i at understøtte en god arbejdsmiljøkultur i hele organisationen.
Om stillingen
Du kommer både til at arbejde med strategiske og tværgående forebyggelsesindsatser, systematisk arbejdsmiljøarbejde og udvikling. Derfor lægger vi stor vægt på, at du kan navigere i en konsulentrolle, hvor opgaven går ud på at understøtte organisationen og klæde arbejdsmiljøgrupperne på til at lykkes med at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Dine opgaver vil spænde bredt inden for arbejdsmiljø – fra rådgivning og sparring til konkrete indsatser – men med særlig fokus på det fysiske arbejdsmiljø.
Dine opgaver
Om dig
Vi har brug for dig, der er fagligt stærk og gerne med erfaring og interesse for det fysiske arbejdsmiljø. Vi forestiller os, at du enten har en relevant længerevarende videregående uddannelse, eller at du har en lidt kortere uddannelse, som du så til gengæld har kombineret med relevant erfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation og kan agere sikkert som intern konsulent.
Og vi vægter det positivt, hvis du har viden om forebyggelsesindsatser, fysisk arbejdsmiljø, ergonomi, kemi eller kendskab til SafetyNet eller Kemi-Basen i WORXS.
Derudover forventer vi, at du
Vi tilbyder
Du bliver en del af HR og Udvikling, som hører under den centrale stabsenhed Personale og Udvikling. Her har vi naturligt også fokus på et godt samarbejde og et sikkert, sundt og inspirerende arbejdsmiljø.
I hverdagen vil vores arbejdsmiljøkoordinator være din nærmeste kollega, og du får gode muligheder for sparring og støtte fra erfarne kollegaer i teamet.
Din arbejdsplads bliver på Bytoften 2 på Varde Rådhus.
Vi vægter fleksibilitet højt, og i det omfang dine opgaver giver mulighed for det, vil der være mulighed for hjemmearbejde. Samtidig prioriterer vi vores arbejdsfællesskab og den fælles sparring højt, og derfor er det vigtigt for os også at være fysisk til stede sammen i afdelingen
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid og vi håber du kan starte d. 1. oktober 2026 eller eventuelt tidligere, hvis det er muligt.
Ansættelse efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os fra uge 31:
Personale og Udviklingschef, Kirsten Bank Olstrøm, på telefon 20 51 98 33 eller Arbejdsmiljøkoordinator, Rachel Lund, på telefon 21 59 49 62.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 5. august 2026, og vi forventer at afholde samtaler den 12. august og eventuelt 2. samtale 19. august 2026.
| Firma | Varde Kommune Følg |
| Kontaktperson | Kirsten Bank Olstrøm |
| Kommune | Varde |
| Telefonnr. | 20519833 |
| Ansøgningsfrist | 05/08/2026 |