WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/03/2026
favourite-job-icon
Vil du arbejde med jura, der rammer direkte ind i danskernes hverdag?
Transportministeriet - København
Antal ledige jobs
1.426
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Fleksibel og samarbejdsvillig gårdmand til Udenbysteam i BUF Teknik og Ejendomsservice Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
favourite-job-icon
Kostfaglig medarbejder søges til lille vuggestue
Vuggestuen Sjællandshuse - København
Ansøgningsfrist: 30/03/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til flyverstilling i Havblik på Amager
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/04/2026
favourite-job-icon
Junior Sous og Konditorkok søges
Fyrtøjet Nyhavn ApS - København
Ansøgningsfrist: 26/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med glæde for værtskab til uddannelsesbibliotek
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 09/04/2026
favourite-job-icon
To ergoterapeuter til Center for Genoptræning Nørrebro – Geriatrisk Team (barselsvikariater)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 05/04/2026
favourite-job-icon
Teknisk stærk specialist, der kan være med til at gøre en forskel i vores Fagcenter HUMINT ved Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 08/04/2026
favourite-job-icon
DIGNITY søger to studentermedhjælpere (medicinstuderende)
DIGNITY - København
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Københavns fængsler søger en elektriker, der kan levere god ser-vice, er grundig og løsningsorienteret, og kan lide en omskiftelig hverdag
Vestre Fængsel - København
Ansøgningsfrist: 26/03/2026
favourite-job-icon
2. level IT-supporter med Office 365-ekspertise
It- medico og telefoni - København
Ansøgningsfrist: 08/05/2026
favourite-job-icon
Faglig stærk person med rådgiverpotentiale indenfor energi og byggeri.
Nordløv ApS - København

Vil du arbejde med jura, der rammer direkte ind i danskernes hverdag?

Så er Transportministeriet helt sikkert noget for dig!

I Transportministeriets departement håndterer vi lovgivning på områder, der er i berøring med tusinder af danskere hver eneste dag. Om man går, cykler, kører, flyver eller sejler, er Transportministeriet på en eller anden måde involveret.

Lige nu søger vi en jurist til departementets retskontor til opgaver inden for forvaltningsret (herunder aktindsigt), databeskyttelsesret og lovteknik. Retskontoret fungerer nemlig som departementets juridiske kvalitetssikringskontor, men kontoret har også ansvaret for ekspropriationsprocesreglerne, der anvendes i hele staten, hvor der er lovhjemmel til at gennemføre ekspropriation af privat ejendom.

Den oplagte kandidat har interesse for politiske problemstillinger og ønsker at opbygge erfaring med udarbejdelse af lovgivning i Danmark.

Dine arbejdsopgaver

Som jurist i Transportministeriet vil du blive tilknyttet Retskontoret. Du vil arbejde med mange typer af juridiske opgaver, herunder blandt andet:

  • Arbejdet med ekspropriationsområdet bredt set
  • Udarbejdelse af og kvalitetssikring af lovgivning (bekendtgørelser og lovforslag),
  • Juridisk rådgivning og faglig sparring både internt og eksternt – herunder rådgivning til ministeren og andre myndigheder.
  • Behandling af aktindsigtsanmodninger og forvaltningsretlige spørgsmål
  • Svare på spørgsmål fra politikere, interessenter og borgere
Din opgaveportefølje bliver tilrettelagt ud fra dine erfaringer og kvalifikationer.

Arbejdet i Transportministeriet

I departementet får du hurtigt et selvstændigt ansvar for dine sager, som du følger hele vejen fra dit eget kontor til drøftelser hos ministeren. Du bliver en del af et juridisk stærkt miljø, hvor du styrker din handlekraft, beslutningsdygtighed samt din juridiske dømmekraft og metode. Du udvikler også din evne til at forstå og overskue faglige problemstillinger og omsætte juraen til en konkret politisk kontekst og dagsorden.

Departementets jurister arbejder tæt sammen med andre faggrupper om specialiserede og komplekse opgaver, og du vil derfor få et bredt netværk med rig mulighed for kompetent faglig sparring. Vi arbejder også sammen på tværs af organisatoriske niveauer, kommandovejene er korte, og cheferne er tilgængelige. Huset er ikke større end at alle kender alle, og vi har et godt fællesskab på tværs.

I Transportministeriet bliver du en del af en uformel arbejdsplads med ca. 160 medarbejdere, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund. Der er mulighed for at stifte bekendtskab med den fulde ”pakke” af juridiske opgaver i centraladministrationen, herunder udarbejdelse af ny lovgivning og afklaring af svære og principielle juridiske spørgsmål.

Vi tilbyder alle medarbejdere et attraktivt onboardingforløb og sørger for løbende kompetenceudvikling bl.a. med kurser i lovteknik og forvaltningsret samt et internt netværk for jurister. Vi driver også flere netværk om juridiske emner på tværs af Transportministeriets koncern.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, da vi bestræber os på, at sikre en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.

Din profil

Vi søger en jurist (cand.jur.), som:

  • Gerne har et par års erfaring, måske fra en lignende stilling i et ministerium eller en styrelse eller et andet relevant job
  • Er struktureret, grundig og løsningsorienteret i forhold til opgaveløsningen
  • Er god til at formulere sig både skriftligt og mundtligt
  • Er klar på at arbejde med lovgivning og andre typiske (juridiske) departementsopgaver
  • Kan samarbejde konstruktivt både internt i ministeriet og med eksterne aktører
  • Er en god kollega, der trives i et levende hus, hvor vi kommer hinanden ved
Stillingen er således oplagt for en jurist, der ønsker at bruge og udvikle sine juridiske kompetencer samtidig med, at du har lyst til at få indsigt i og forståelse for det politiske i såvel et nationalt som et internationalt perspektiv.

Det er ikke en forudsætning, at du kender til transportområdet i forvejen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

På vores hjemmeside, www.trm.dk kan du se videoer om at være fuldmægtig i departementet og jurist i departementet samt se mere om departementet som arbejdsplads.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte retschef Kirstine F. Hindsberger. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning

Send din ansøgning med CV samt kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest 26. marts 2026.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Transportministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Firma Transportministeriet Følg
Kontaktperson Kirstine Hindsberger
Arbejdsadresse Frederiksholms Kanal 27
Postnr.: 1220
Kommune København
Telefonnr. 41712700
E-mail trm@trm.dk
Ansøgningsfrist 26/03/2026
Valgt stilling