WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du arbejde med vandløb og natur? Bliv vores nye vandløbsmedarbejder – evt. som nyuddannet miljøteknolog
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du arbejde med vandløb og natur? Bliv vores nye vandløbsmedarbejder – evt. som nyuddannet miljøteknolog
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejder
2CARE4 ApS - Esbjerg

Vil du arbejde med vandløb og natur? Bliv vores nye vandløbsmedarbejder – evt. som nyuddannet miljøteknolog

Vil du have et job, hvor du både er ude i landskabet og arbejder med data – og hvor samarbejde, faglighed og sund fornuft går hånd i hånd?

Og hvor vi siger tingene, som de er – med respekt og et glimt i øjet.

Så læs med her.

Om jobbet

Du bliver en del af Entreprenør i Esbjerg Kommunes driftsorganisation. Vandløbsområdet er en relativt ny del hos os, så du får en reel mulighed for at være med til at udvikle og strukturere vores vandløbsdrift.

Vi arbejder bredt med drift af det offentlige rum – fra veje, grønne områder og byrum til vinterberedskab, klimatilpasning og løbende vedligehold – og vi driver, vedligeholder og udvikler kommunens fysiske rammer, så hverdagen fungerer sikkert, effektivt og synligt for borgerne.

Din rolle er dog målrettet vandløbsområdet.

Du får base i Team Kvalitet & Planlægning med ca. 10 kollegaer og kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer på vandløbsområdet i hverdagen samt have løbende dialog med myndighedsafdelingen.

Vi administrerer ca. 825 km offentlige vandløb, og din hverdag bliver en god blanding af ture ud i landskabet og arbejde med planlægning, koordinering og opfølgning.

Dine opgaver bliver:

- Planlægning og koordinering af grødeskæring og træbeskæring m.m.

- Tilsyn med vandløb og kontrol af regulativoverholdelse

- Registrering og dokumentation i GIS (ArcGIS/Field Maps), fotos og data

- Dialog med lodsejere og samarbejde med myndighed

Hvem er du?

Du kan være nyuddannet miljøteknolog – eller have et par års erfaring og en interesse for natur og vandløb.

Det vigtigste er, at du arbejder struktureret og har lyst til at lære.

Vi forestiller os, at du:

- Trives med både ude- og kontorarbejde

- Har interesse for GIS (erfaring er en fordel)

- Er en holdspiller, der fungerer godt i samarbejde

- Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs

Du behøver ikke kunne det hele fra start – men du skal have lysten til at blive god.

Det får du hos os

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og en uformel tone. Vi har tillid til hinanden, hjælper hinanden og arbejder sammen om at få tingene til at fungere i praksis.

- En varieret hverdag med både mark og kontor

- Gode kollegaer og et stærkt samarbejde

- Mulighed for at præge et område i udvikling

- Plads til faglig udvikling

- Masser af natur

Om os

Entreprenør er Esbjerg Kommunes driftsorganisation. Vi er en praktisk orienteret enhed, hvor faglighed, samarbejde og ansvar går hånd i hånd – og hvor vi hver dag arbejder for at få tingene til at fungere i praksis.

Stillingen er med ansættelse 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Entreprenørchef Dennis Hansen på tlf.nr. 20492596 eller desha@esbjerg.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:

Søndag den 17. maj 2026. Samtaler vil blive afholdt torsdag 21. maj 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Dennis Hansen
Arbejdsadresse Vibevej
Postnr.: 6705
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 20492596
E-mail desha@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist 17/05/2026
Valgt stilling