WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Vil du gøre en reel forskel for børn og unge - hver dag?
Egedal Kommune - Egedal
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Vil du gøre en reel forskel for børn og unge - hver dag?
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver til Egedal Jobcenters aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate unge
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 23/04/2026
favourite-job-icon
Vi søger to myndighedsrådgivere til det voksen specialiserede socialområde i Egedal Kommune
Egedal Kommune - Egedal

Vil du gøre en reel forskel for børn og unge - hver dag?

Brænder du for at skabe trygge rammer for børn og unge i anbringelse? Har du blik for det gode match mellem barn/unge, plejefamilie eller døgninstitution - og evnen til at få det til at lykkes i praksis?

Så er det måske dig, vi leder efter, som vores nye vikarierende familieplejekonsulent. Vi søger en familieplejekonsulent til vikariat i perioden 1. juni 2026 - 31. december 2026 med mulighed for forlængelse.

Som familieplejekonsulent bliver du en nøgleperson i arbejdet med at sikre stabile og udviklende anbringelser for børn og unge.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Matche børn og unge med plejefamilier, døgninstitutioner/ opholdssteder, aflastningsfamilier og fritidsfamilier
  • Rekruttere, godkende og understøtte plejefamilier
  • Rådgive, vejlede og udvikle plejefamilier gennem sparring, undervisning og opfølgning
  • Samarbejde tæt med myndighed, familiebehandling og eksterne tilbud
  • Sikre kvalitet og progression i anbringelser - med barnets trivsel i centrum

Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en del af et stærkt fagligt fællesskab med kolleger og samarbejdspartnere på tværs. Du arbejder med børn og unge fra det ufødte barn til unge i efterværn op til 23 år.

Om os:

  • Familieplejeteamet er forankret i Social og Handicap - børnemyndighed Team skolebørn. 
  • Vi arbejder med barnets trivsel og udvikling først
  • Vi arbejder med mentaliserende og tilknytningsteoretiske tilgange
  • Vi tror på, at faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • Vi prioriterer udvikling af plejefamilier gennem kurser og samarbejde på tværs af kommuner
  • Vi er et mindre team med tæt samarbejde - både internt og regionalt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en socialfaglig eller pædagogisk uddannelse og gerne med efteruddannelse inden for faget
  • Har solid erfaring med anbringelsesområdet (familiepleje, netværkspleje og/eller døgninstitutioner/opholdssteder)
  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe tillid hurtigt
  • Kan navigere i komplekse sager og arbejde selvstændigt
  • Arbejder ud fra et ressourcefokuseret børne- og menneskesyn
  • Er en holdspiller med godt humør
  • Er nysgerrig og fagligt reflekteret
  • Er fleksibel og indstillet på varierende arbejdstider
  • Er tryg og tydelig i din kommunikation

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fagligheden er høj, og engagementet er tydeligt i hverdagen. Du vil opleve gode muligheder for både sparring og faglig udvikling, og sammen med din nærmeste kollega får du også ekstern supervision, som understøtter refleksion og kvalitet i arbejdet.

Vi lægger vægt på fleksible arbejdsvilkår, hvor der er plads til både opgaven og livet udenfor arbejdet. Samtidig bliver du en del af en kultur, der er præget af tillid, anerkendelse og humor - hvor vi tror på, at trivsel og faglighed går hånd i hånd. Hos os får du også mulighed for at få indflydelse på udviklingen af fremtidens familiepleje og være med til at forme nye løsninger.

Stillingen er på fuld tid (37 timer om ugen) med tiltrædelse hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest, og Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads. 

Vil du vide mere? 

Så kan du kontakte:

Teamleder Mette Dyrby Gnisa – tlf. 29 13 11 64

Familieplejekonsulent Marianne Bøttcher – tlf. 72 59 65 19

(Send gerne en sms – så ringer vi dig op)

Send din ansøgning og relevante bilag senest 12. april 2026.

Samtaler afholdes 20. april 2026 fra kl. 12.30.

Firma Egedal Kommune Følg
Kontaktperson Mette Dyrby Gnisa
Kommune Egedal
Telefonnr. 29 13 11 64
Ansøgningsfrist 12/04/2026
Valgt stilling