Vi er et integreret hus med en vuggestue på to år og en børnehave med mange års erfaring. Naturen er vores fundament – vi leger, lærer og sanser i al slags vejr, uanset om vi er i skoven, ved fjorden eller på vores egen legeplads. Vi arbejder ud fra NEST-principperne, hvilket betyder, at vi skaber trygge og strukturerede rammer, hvor alle børn kan trives og udvikle sig.
Hvem leder vi efter?Vi søger dig, der har hjertet på rette sted og lyst til at indgå i et stærkt pædagogisk fællesskab.
Du er måske pædagogisk assistent (PAU):Du har en stærk faglighed og kan omsætte pædagogiske mål til konkrete aktiviteter.
Du tager medansvar for børnegruppens trivsel og bidrager til vores faglige refleksioner.
Du er god til at skabe struktur og tryghed i børnehøjde.
Du har masser af gå-på-mod og elsker at lege med.
Du er nysgerrig på pædagogik og har lyst til at lære (vi skal nok klæde dig på til opgaven).
Du er stabil, initiativrig og ser en mudderpøl som en mulighed for sjov og læring.
Vi har åbent mellem 06.30 og 17.00, og du skal kunne arbejde i dette tidsrum. Vi planlægger skemaet sammen og gør vores bedste for at imødekomme dine ønsker.
Løn: Efter overenskomst.
Ansøgningsfrist: 1. juni 2026
Samtaler: 10. juni fra kl. 13.
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
| Firma | Lejre Kommune Følg |
| Arbejdsadresse | Møllebjergvej |
| Postnr.: | 4330 |
| Kommune | Lejre |
| Ansøgningsfrist | 01/06/2026 |