På Brøndbyvester Skole er vi placeret på flere matrikler, med SFO i seks afdelinger. Med denne afdelingsleder stilling vil du blive en del af vores matrikel på Krogagervej, som er vores indskoling. Vi er en stor SFO med 50 ansatte både pædagoger og medhjælpere.
Stillingen er i SFO I og til besættelse senest 1. maj 2026.
Ledelsesopgaven er af administrativ karakter og den indeholder delvist personaleansvar for 12-14 ansatte. Resten af tiden varetager du almindelige pædagogiske opgaver. Timefordelingen mellem de 2 typer af opgaver aftales med SFO Ledelsen.
Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil blive fordelt i samarbejde med SFO-ledelsen. Arbejdet vil være af administrativ karakter, således at du får ansvaret for SFO-afdelingen på Kometen. Det forventes, at du kan tilslutte dig skolens værdigrundlag, børnesyn og medvirke til at sætte både det og den kommunale Børne- og ungepolitik på dagsordenen.
Om dig
Du har en pædagogisk uddannelse.
Du kan tænke hurtigt og innovativt.
Du tør gå forrest, også når ting bliver svære.
Du er kommunikativ stærk i både tale og skrift.
Hvis ikke du har en diplom i ledelse skal du være klar til at tage en.
Vi ønsker en afdelingsleder,
- Der er klar til at indgå i et ledelsesteam bestående af SFO Leder, souschef og 2 andre afdelingsledere, som alle er en del af skolens ledelse som består af skoleleder og 5 viceskoleledere
- Der er dialog- og løsningsorienteret
- Der har organisatorisk overblik
- Kan forældresamarbejde også når det er svært
- I stand til at få ledelsens beslutninger implementeret i den medarbejdergruppe, du er ansvarlig for.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Se også skolens hjemmeside www.brøndbyvesterskole.dk
Hvis du er interesseret i yderligere oplysninger, kan du kontakte SFO-leder Henrik Vengfelt på telefon 43283778/21227863 eller souschef Tina Dornfeldt på telefon 43283762/92432536
Læs mere på www.brondby.dk
Ansøgningsfrist er den 15. marts 2026 klokken 12.00.
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag d. 19. marts 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn i forhold til gældende overenskomsten
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.