WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Vil du sætte retningen for GDPR og dokumenthåndtering i Lolland Forsyning?
Lolland Forsyning - Lolland
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Vil du sætte retningen for GDPR og dokumenthåndtering i Lolland Forsyning?
Lolland Forsyning - Lolland
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Vil du sætte retningen for GDPR og dokumenthåndtering i Lolland Forsyning?

Vil du arbejde med databeskyttelse (GDPR) og dokumenthåndtering på et professionelt og organisatorisk niveau – uden at drukne i jura og drift?

Har du solid erfaring med databeskyttelse, struktur og systematik, og motiveres du af at skabe klare rammer, der fungerer i praksis? Så kan du være den fagansvarlige, vi søger til Lolland Forsyning.

Hos os får du en central rolle i at sikre en ensartet, sikker og korrekt håndtering af databeskyttelse samt et velfungerende dokumenthåndteringssystem på tværs af koncernen. Stillingen er koordinerende og rammesættende – med fokus på overblik, governance og god praksis i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.



Dine opgaver

Som fagansvarlig for databeskyttelse og vores dokumenthåndteringssystem får du ansvar for at skabe struktur, sammenhæng og systematik på tværs af organisationen. Dine primære opgaver er:



Databeskyttelse

  • Koordinere og sikre overholdelse af databeskyttelse i hele Lolland Forsyning‑koncernen
  • Udarbejde og vedligeholde politikker, procedurer og relevant dokumentation
  • Rådgive ledelse og organisation om databeskyttelse i praksis
  • Etablere og vedligeholde årshjul, opfølgning og kontroller
  • Samarbejde tæt med interne funktioner som HR, IT og ledelse


Dokumenthåndteringssystem

  • Have systemansvar for dokumenthåndtering‑løsningen (DocuNote)
  • Sikre en hensigtsmæssig struktur, governance og fælles retningslinjer for dokumenthåndtering
  • Arbejde med udbredelse og korrekt anvendelse af systemet i organisationen
  • Udarbejde vejledninger og understøtte god dokumentpraksis


Indgå i et team med direktionssekretæren

  • Fungere som back‑up ved fravær og spidsbelastning
  • Bidrage til udarbejdelse af bestyrelsesmateriale, referater, koordinering og praktisk ledelsesstøtte efter behov


Hvem er du?

Du har erfaring med databeskyttelse og organisatorisk compliance og trives i en rolle, hvor du sætter rammer og skaber overblik. Du har arbejdet med DocuNote eller andre dokumenthåndteringssystemer og forstår samspillet mellem systemer, regler og den daglige praksis i en organisation.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, har en god procesforståelse og formår at formidle komplekse emner klart og anvendeligt – både skriftligt og mundtligt. Du er en tillidsvækkende sparringspartner for ledelse og kolleger og har blik for, hvad der skal til, for at retningslinjer faktisk bliver brugt i hverdagen. Erfaring med ledelsesunderstøttelse er en fordel, men ikke et krav.



Velkommen til Lolland Forsyning

Vi er en forsyningsvirksomhed med ca. 86 medarbejdere, som hver dag arbejder for at levere den bedste forsyningsoplevelse til vores kunder. Vi arbejder for et dynamisk, moderne og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til meget selvledelse og nytænkning. Vi tilbyder en sundhedsforsikring og andre personalefordele såvel som mulighed for kurser og efteruddannelse.

Som vores nye kollega kan du se frem til at blive en del af et engageret hold, som spiller hinanden gode og har det sjovt sammen, imens vi samarbejder om at understøtte hele organisationen og sikre en professionel og tillidsvækkende administration.
De fleste dage prioriterer vi at mødes med kollegerne på kontoret, men vi nyder også godt af stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage.



Har vi fanget din interesse?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jesper Kristensen på telefonnummer 72301111.

Sidste frist for ansøgning er 27. maj 2026. Vi planlægger og gennemfører samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Derfor ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest. Bemærk, at du som et led i ansættelsesprocessen bliver bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesforhold inkl. pension fastsættes efter gældende overenskomst for KL samt dine kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!





Firma Lolland Forsyning Følg
Kontaktperson Jesper Kristensen
Arbejdsadresse Stavangervej
Postnr.: 4900
Kommune Lolland
Telefonnr. 72301111
Ansøgningsfrist 27/05/2026
Valgt stilling