I afsnittet for strålebehandling, klinik 3981, søger vi pr. 1. september 2026 en sygeplejerske til vores strålevisitation. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Du bliver en del af en stor og velfungerende klinik, hvor der dagligt kommer ca. 250 patienter til planlægning af deres strålebehandling eller til strålebehandling. Klinikken har en meget bred portefølje af kræftdiagnoser. Behandling og sygepleje foregår i et højteknologisk miljø, hvorfor det er særligt vigtigt at sikre at patient og pårørende føler sig mødt, bliver inddraget og oplever tryghed. Dette kan du få et indblik i
her Afsnittet er en del af afdeling for kræftbehandling. Afsnitsledelsen består af en oversygeplejerske, en cheffysiker og en overlæge. Desuden er vi ca. 150 medarbejdere i et tværfagligt miljø, der består af sygeplejersker, radiografer, fysikere, læger, teknikere, IT-specialister, sekretærer og social- og sundhedsassistenter.
I visitationen er vi 1 sekretær og 3 sygeplejersker hvoraf den ene sygeplejerske er forløbskoordinator. Visitationen har et tæt samarbejde med afsnitsledelsen, den assisterende oversygeplejerske, afdelingsradiografen i planlægningen, speciallægerne i afsnittet samt de visiterende sekretærer i de øvrige onkologiske afsnit.
Vi arbejder målrettet med overholdelse af kræftpakkeforløb og bekendtgørelsen vedrørende maksimale ventetider i planlægningen af vores behandlingsforløb.
Vi arbejder i administrative systemer, som f.eks. SP, ARIA og DIPO.
Hvem er du?- Du er uddannet sygeplejerske
- Har minimum 3 års klinisk erfaring (gerne fra onkologien)
- Er åben og imødekommende
- Er i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag med komplekse patientforløb
- Kan arbejde systematisk og struktureret
- Vil være en del af et anerkendende arbejdsmiljø
Vi tilbyder: - En afdeling med et veltilrettelagt onboarding-program med fokus på bl.a fællesskab, relationer og samarbejde
- Et introduktions- og oplæringsforløb, med henblik på at du hurtigt kommer til at føle dig som en del af teamet
- At blive en del af et arbejdsmiljø, hvor feedback og psykologisk tryghed er højt prioriteret
- Et afsnit hvor høj faglig kvalitet og kontinuerligt fokus på patient- og pårørendeinddragelse er et strategisk indsatsområde
- En arbejdstid inden for tidsrummet 8-16 med dagligt fremmøde
Ansøgningsprocedure Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stine Elin på telefon 35459725 eller forløbskoordinator Betina Rotbøll på telefon 35459753.
Ansøgningsfristen er den 29/5-2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og 24.
Ansættelsesvilkår: Løn efter gældende overenskomst.