Når et lille menneske lykkes, mærker du det helt ind i hjertet
Forestil dig en helt almindelig tirsdag i vuggestuen.
Et barn står længe og overvejer, om det tør kravle op på den høje skammel ved bordet. Du er tæt på, men ikke for tæt. Du giver plads, tid og opmuntring. Barnet prøver selv. Lykkes. Smilet breder sig.
Senere hjælper børnene med at dække bord. De vælger sange til samling. De viser vej til hinanden på legepladsen. Ikke fordi det går hurtigst sådan, men fordi vi tror på, at børn udvikler sig gennem deltagelse.
I Farum Nordby Børnehus skaber børn og voksne hverdagen sammen. Vi møder børn i øjenhøjde, er nysgerrige på deres perspektiver og arbejder hver dag for, at alle børn oplever sig som betydningsfulde medlemmer af fællesskabet.
Nu søger vi en pædagog til vores vuggestue, som har lyst til at være en betydningsfuld del af netop det fællesskab.
Derfor skal pædagoger vælge os
Vi tror på, at god pædagogik starter med gode relationer. Ikke kun til børnene, men også til hinanden.
Hos os bliver du en del af et hus, hvor vi øver os på at prioriterer faglige refleksioner, sparring og ærlige dialoger om vores praksis. Vi er optagede af, hvordan vi sammen kan skabe de bedste deltagelsesmuligheder for børnene, og vi ved, at det kræver både faglighed, nysgerrighed og mod.
Vi ønsker ikke at håndtere eller servicere børn gennem dagen. Vi ønsker at invitere dem ind som aktive deltagere i deres eget hverdagsliv.
Derfor ser vi også dagens rutiner som noget langt mere end praktiske opgaver. Garderoben, måltidet, bleskiftet og middagsluren er betydningsfulde pædagogiske rum, hvor relationer styrkes, selvstændighed udvikles, og børn oplever mestring.
Samtidig arbejder vi i en kultur præget af tillid, humor og fælles ansvar. Vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og tror på, at arbejdsglæde opstår, når mennesker føler sig set, hørt og værdsat.
Vi leder efter dig, som
Du behøver ikke have 20 års erfaring for at passe ind hos os.
Måske er du nyuddannet og fuld af idéer og faglig nysgerrighed. Måske har du mange års erfaring og ved, hvor stor betydning stabile relationer har for børns udvikling.
Det vigtigste er, at du:
Hos os får du
Hvis du kan se dig selv her
Så håber vi, du har lyst til at komme og være en del af Farum Nordby Børnehus.
Vi leder ikke bare efter en ny kollega. Vi leder efter et menneske, der har lyst til at gøre en forskel i børns liv, og som tror på, at de vigtigste øjeblikke ofte opstår midt i hverdagens helt almindelige situationer.
Hvis du kan genkende glæden ved at se et barn lykkes, modet til at være nysgerrig på egen praksis og lysten til at være del af et fagligt fællesskab, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Måske er det dig, der skal være med til at skabe de næste betydningsfulde hverdage i Farum Nordby Børnehus.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog
| Firma | Furesø Kommune Følg |
| Kontaktperson | Frederikke Thoms Backe |
| Kommune | Furesø |
| Telefonnr. | +45 72 16 3701 |
| Ansøgningsfrist | 04/09/2026 |